Lyt ikke til centralisternes jammer: udflytning er ikke populisme

20. februar 2018
5 minutters læsetid

Af Christian Egander Skov

Herude i Udkantsdanmark, eller Indkantsdanmark eller hvad avisen ”Danmark” nu kalder os i et krampagtigt forsøg på at vende diskursen – og held og lykke – , herude er der langt til toget.

Det gælder nok de fleste steder, men det gælder i særdeleshed i Sønderjylland, hvor tyskerne i sin tid var ansvarlige for at pløje spor igennem det danske landskab. Det gjorde de effektivt, idet de tegnede en lige linje ned gennem landet. Så kom toget hurtigt frem. Til gengæld kører det ikke til Haderslev men til Vojens. Til gengæld kører det ikke til Aabenraa men til Rødekro. Så der er altså langt til toget.

Det har den fordel, at man kan høre radio. Og når man opdager, at man har glemt sin pung derhjemme, kan man faktisk høre radio både frem og tilbage. I dag hørte jeg Radio24syv, hvor de talte om udflytning af statslige arbejdspladser.

Det taler man jo meget om for tiden. Ikke kun fordi vi står over for den anden store udflytningsrunde, men også fordi et par skælmske repræsentanter fra regeringspartierne – vel at mærke ikke fra Regeringen – har foreslået at flytte dele af Folketinget ud. ”Så kan I selv prøve, hvordan det er”, lyder tanken vist.

Det er jydernes skyld

Fra modstanderne af udflytningen er hele processen et populistisk svindelnummer, udtænkt af Venstre, der er blevet panisk angste for at miste sin jyske opbakning. Ja, engang var det hele jødernes skyld, nu er det jydernes. Sådan var vurderingen i 24syvs Gode gamle Folketing.

Nuvel, der er faktisk meget, man kan diskutere angående udflytningen. Er den eksempelvis gennemtænkt, således at udflytningerne skaber maksimal gevinst for de områder, de skal gavne? Eller er der – som man nok i flere tilfælde kunne frygte – tale om, at man flytter det, man nu nemmest lige kan flytte uden at for mange bliver sure? Der er mange gode og ubesvarede spørgsmål.

Det er imidlertid ikke den kurs, debatten har taget. Nej, for de meningsdannende eliter i København og omegn nærmer udflytningen sig røveri ved højlys dag: Et symptom på, at politikerne har glemt København og kun arbejder for deres jyske baglands interesser. Den liberale kommentator Jarl Cordua satte sagen på spidsen, da han forleden gik i frontalangreb på sit parti Venstre, fordi det ”har udviklet sig til et parti, som kun gavner jyderne og intet har at tilbyde hovedstadens vælgere.”

Selvom man selvfølgelig må have alt tænkelig medlidenhed med Jarl Cordua, som må stå i en alvorlig identitetskrise efter at have opdaget Venstres jyske forbindelse (ja, hvem kunne dog have gættet det), så er det nok værd at gøre opmærksom på proportionerne i udflytningssagen.

Fortsat favoritisering af København

Ved seneste udflytning, der blev annonceret i januar, drejede det sin om ca. 1900 stillinger. I første udflytning drejede det sig om i alt 3900 stillinger. Det er i alt lige i underkanten af 6000 stillinger. Det er vel at mærke ud af næsten 200.000 statslige jobs, hvoraf næsten 50 procent befinder sig i Storkøbenhavn. Vi taler altså her om, at tre procent af de statslige jobs flyttes. Af disse flyttes nogle endog inden for det storkøbenhavnske område.

Men selvom vi ser bort fra det, og selv hvis vi ser bort fra en eventuel løbende tilgang til de statslige arbejdspladser i Storkøbenhavn simultant med udflytningen, ja så vil de statslige jobs stadig være koncentreret i og omkring København.

Der er altså næppe tale om, at Københavnsområdet bliver overset, tværtimod kunne man vel hævde, at udflytningen af statslige arbejdspladser har det væsentlige problem, at den er relativt begrænset.

Dette ikke mindst set i forhold til, at Danmark er et af Europas mest centraliserede lande.

Hvis man vil have et øjebliksbillede af Københavns privilegerede status, når det kommer til statslige jobs – også her hvor udflytningen er i fuld gang –  kan man kaste et blik på jobportalen job-i-staten. Her den 20. februar er der 898 opslåede stillinger. Af disse er hele 507 i Storkøbenhavn. I dette øjebliksbillede er skævheden til fordel for København altså endog større end, hvis man kigger på den samlede fordeling af statslige jobs, idet 56 procent af de opslåede statslige stillinger ligger i København. Til sammenligning er der 71 opslag i en by som Århus og i alt 80 i Nord- og Sydjylland til sammen.

Hvilke statslige jobs ligger hvor?

Interessant er det så også at overveje, hvilke slags statslige jobs, der ligger i København kontra i resten af landet. At være konstabel og at være kontorchef i finansministeriet har det tilfælles, at der er tale om statslige jobs. Men ikke meget andet i form af indtægt og uddannelsesniveau. Da en væsentlige del af udflytningsdebatten har handlet om brain drain fra Udkantsdanmark er det altså interessant at se på jobs, der typisk vil kræve lang eller i det mindste længere uddannelse.

Det har jeg prøvet – helt uvidenskabeligt som en slags overslagsregning. Kigger vi på kategorier som ”offentlig administration”, ”jura og retsvæsen”, ”økonomi” og ”forsknings og udvikling” (for nu blot at nævne de større poster) så er skævheden endnu mere udtalt. Her er det omkring 60 procent af de opslåede stillinger, der ligger i Storkøbenhavn.

På trods af de københavnske alarmklokker er intet forandret – desværre.

Tendensen er fortsat centralisering

En sidste ting, man bør overveje, er hvordan de to udflytningsbølger spiller ind i forhold til udviklingen frem til 2015. Det har Danmark på Vippen gjort i en analyse, hvor de konkluderer:

”Hovedstadsområdet har altså fået 6.053 flere statslige arbejdspladser i perioden 2008 til 2015. Det betyder også, at selvom vi trækker de ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra, som regeringen siden 2015 har flyttet eller flytter fra hovedstaden til resten af Danmark, så har hovedstadsområdet stadig et plus i perioden på knap 2.200.

Samtidig skal vi have in mente, at hovedstadsområdet fra 2015 til ultimo 2017 ganske givet pr. automatik har fået tilført flere statslige arbejdspladser, som tilfældet jo var fra 2008 til 2015.

Lægger vi de tre store byer, Aarhus, Odense og Aalborg, sammen med hovedstadsområdet, kan vi faktisk se, at resten af Danmark har oplevet et tab af statslige arbejdspladser fra 2008 til 2015 på 2.245, mens hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg modsat kan notere en gevinst i perioden på hele 11.095 statslige arbejdspladser”

Udflytningen kan givetvis på kort sigt skabe problemer for de udflyttede institutioner. Sådan er det jo at flytte. Jeg er også overbevist om, at der er folk, der kommer i klemme. Men behovet for at binde Danmark sammen og skabe en bæredygtig udvikling trumfer betænkelighederne. Rent politisk og demokratisk er det katastrofalt at lade hele regioner i stikken.

Ja, man kan sige, at når vi overhovedet skal igennem denne ubehagelige øvelse, så skyldes det, at vi alt for længe har ladet stå til. Vi er kørt for langt ned af et spor, og nu er vi i færd med en korrektion. Den vil ikke forløbe uden vanskeligheder, men den er nødvendig.


Christian Egander Skov er ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet, hvor han i en årrække har arbejdet som underviser. Han har skrevet afhandling om dansk konservatismes ideologiske udvikling og bidraget til en række forskellige antologier om ideologi, politik og historie. Ud over at have bidraget til danske og internationale videnskabelige tidsskrifter er Christian Egander Skov en flittig bidragsyder til den offentlige debat. Han er forlagsredaktør ved Munch & Lorenzen og redaktør ved Årsskriftet Critique og tidsskriftet Replique.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside