Venstrefløjen har vendt kvinderne ryggen

Af Rasmus Ulstrup Larsen

Den marxistiske klasseopdeling af samfundets borgere lader i de sidste par år at at have fået en genoplivning på venstrefløjen, blot i en moderne udgave. Hvor Marx opererede med kapitalist og arbejder, får vi i stedet tudet ørene fulde af at kategorierne ”undertrykker” og ”undertrykt”, hvor vi efterhånden har travlt med at smide alt ind i sidstnævnte kategori. Til førstnævnte kategori hører hvide mænd, til sidstnævnte hører som oftest kvinder, muslimer, og seksuelle minoriteter. Det er en spøjs sammenblanding i den sidste kategori, og det leder også til nogle besynderlige selvmodsigelser.

Den uigendrivelige feminisme

Den nye klasseinddeling i undertrykker og undertrykt kommer ofte til udtryk i bl.a. feminismen, som er på stærk fremmarch i landet. Det høres, når feminister i deres iver efter at frigøre kvinderne fra mændenes tyranni taler om, at mænd er privilegieblinde, og især at hvide mænd ikke kan se, at deres hudfarve er uretfærdig. Der er tale om en falsk bevidsthed hos de danske mænd, præcis som der var hos de tidligere klasseinteresser, som Marx beskrev.

Årsagen til at denne nymarxisme har fået lov at bruse frem, er, at den er en genial selvopfyldende profeti, som man ikke kan modsige. For ethvert forsøg på tilbagevisning af inddelingen mellem undertrykkere og undertrykte bliver brugt som en bekræftelse af teorien. Som eksempel forekommer det ofte, at når man som mand ikke er enig i feminismens teorier, så er det fordi man er blind overfor sine privilegier og lider af en falsk bevidsthed, der gør, at man som mand ubevidst er imod feminismen, fordi den går imod ens egne interesser. Når mænd derfor kritiserer feminismen, så kan feministerne bruge det som en bekræftelse på deres egen teori om, at mænd kun er interesserede i at beholde deres magt. En sådan metode er genial, for den gør, at man som feminist aldrig kan tage fejl. Det gør til gengæld også, at selve analysen er dybt uvidenskabelig og bør forkastes på lige fod med astrologi.

Undertrykte undertrykkere

En anden og mere alvorlig skavank fra venstrefløjens side er, at inddelingen af mennesker i klasserne ’undertrykker’ og ’undertrykt’ skaber et selvmodsigende dilemma, som venstrefløjen i flere år har undgået at svare på.  Navnlig at det ofte er de undertrykte der undertrykker andre, og ikke den hvide mand eller andre der normalt anklages for at være privilegieblinde undertrykkere. Sagen er nemlig, at både kvinder og muslimser oftest puttes i samme kategori som undertrykte.

Men hvad sker der, hvis man inden for samme kategori har undertrykte der undertrykker andre? Hvordan hænger teorien sammen, når det viser sig at muslimske indvandrere og efterkommere, i større omfang end de forfærdelige hvide mænd, undertrykker kvinder? Venstrefløjen skylder svar på dette, for det tvinger nødvendigvis en stillingtagen til moralsk prioritering frem. Af de to undertrykte grupperinger, kvinder og indvandrede minoriteter, hvem skal man så tage mest hensyn til? Minoriteterne, eller de kvinder der undertrykkes af en minoritet?

Venstrefløjen svigter kvinderne

Der er to måder at forholde sig til det på, som man oftest hører fra venstrefløjen, der forståeligt nok ønsker at undgå dette dilemma med den marxistiske ideologi i behold.

Den første mulighed er at lade pilen pege tilbage på den hvide mand, og hævde, at det er på grund af dennes undertrykkende adfærd eller mangel på inkluderende boligpolitik, at indvandrere i visse miljøer udøver et mere kvindeundertrykkende menneskesyn. På den måde bibeholder venstrefløjen sit ideologiske verdensbillede med sine kategorier af undertrykte kvinder og minoriteter overfor undertrykkende hvide mænd.

Den anden måde at forholde sig til dilemmaet på er, at man slet og ret benægter at kulturanalyser, undersøgelser og statistikker er sande. At man simpelthen ikke anerkender disse beskrivelser af virkeligheden.

Det kunne være interessant at høre venstrefløjen give konkret svar på en sådan prioritering i stedet for – med de to ovenstående svar – at benægte prioriteringens nødvendighed. Men det er desværre nok ikke muligt at få et sådant svar, for det er ikke muligt indenfor venstrefløjens begrebsapparat, den livsverden hvorfra de forstår og erkender virkeligheden, at foretage en sådan skelnen mellem kvinder og andre minoriteter, for de er en og samme kategori som undertrykte. Men da kvinder aldrig undertrykker minoriteter, og venstrefløjen fortsat vil have åbne grænser, så må konklusionen på deres prioritering være mulig at analysere sig frem til: Venstrefløjen har vendt kvinderne ryggen.


Rasmus Ulstrup Larsen er cand.merc.(fil.) fra CBS og underviser i erhvervsøkonomi og filosofi ved Øregård Gymnasium. Ved CBS skrev han speciale om den filosofiske diskussion mellem liberalisme og kommunitarisme, og anser netop denne diskussion som værende af afgørende betydning for den konservative tænkning. Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om identitet, etik og eksistens.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!