Vil Solens Rige stråle igen?

5. oktober 2017
2 minutters læsetid

Af Simon Hesselager Johansen

Året er 2017. USA har en præsident, der åbenlyst beskriver højreradikale paramilitære bevægelser som ”good people”. I Frankrig har Front National, der er indenfor få graders adskillelse af tidligere Vichy-kollaboratører, været tættere på at erobre præsidentposten end nogensinde før. Tyskland har lige set Alternativ für Deutschland opnå 13% af parlamentets sæder – et parti, der beskriver det tyske militærs bedrifter under begge verdenskrige som ”noget at være stolt over”.

Så chokerende som det virker for os vesterlændinge, har lignende tilstande i lang tid været normale i Japan – hvor højreradikale organisationer og åbenlyst Aksemagt-nostalgiske idéer har opnået en større grad af social accept og konkret politisk indflydelse indenfor det konservative etablissement end i noget andet førsteverdensland.

Et nyt Japan?

Japans nuværende premierminister Shinzô Abe, der i øjeblikket sidder på sin tredje valgperiode, er ligesom størstedelen af sit kabinet medlem af den ultra-nationalistiske tænketank Nippon Kaigi, hvis erklærede endemål er at genoprette det asiatiske koloni-imperium, Japan herskede over fra sen-1800-tallet til sit nederlag i 2. verdenskrig.

Indtil videre har Abe: Fået modificeret Artikel 9 i Japans amerikansk forfattede efterkrigs-forfatning, der officielt forbyder landet at opretholde et regulært militær, så det japanske hjemmeværn nu kan anvendes i udenlandske konflikter. Abe har også sat den største genoprustning efter krigen i gang; og ikke kun konsistent benægtet japanske krigsforbrydelser under 2. verdenskrig som ”allieret propaganda” – selv dem som forargede selv de andre aksemagter (e.g. Nanjing-massakren) – men også sat en krigsforbrydelses-benægter til at køre landets offentlige TV-station; samt en hidtil uhørt grad af offentlig overvågning og hemmelighedskræmmeri.

Men samtidig er Abe blandt sin generations mest kompetente højreorienterede statsmænd noget sted på jordkloden – efter hans politiske karriere virkede ovre efter 1 valgperiode, indledte han et comeback og erobrede magten tilbage. Udover det har hans politik fået Japans økonomi til at vokse reelt for første gang siden børskrakket, som gjorde 90erne til ”Japans table årti”.

Lynvalg til efteråret

Her til efteråret har Abe udskrevet lynvalg, efter at han har annonceret, at han giver sin støtte til evt. amerikanske militærindgreb imod Nordkorea, sandsynligvis i reaktion mod Kim Jong-un regimets testflyvninger af strategiske missiler over Japan. Samtidig døjer hans parti Liberale Demokratiske Parti – hvis navn ser mere og mere sarkastisk ud – med en intern korruptions-skandale.

Næste trin på Nippon Kaigi og Abes dagsorden er at få en ny japansk forfatning i fremtiden – én som forventes er tættere på Meiji-forfatningen fra 1890-1947 end landets nuværende, der blev skrevet af Douglas MacArthur under den amerikanske besættelse.

Meget af dette er ukendt stof i en dansk sammenhæng. Derfor vil jeg i Replique snart udgive en artikel om den japanske yderste højrefløj fra Meiji-restorationen, der forvandlede et statisk feudalt samfund til en moderne industrialiseret nationalstat, frem til i dag. Den vil komme ind på sådanne emner som striden i Meiji-tiden mellem den liberale fløj af japansk konservatisme (ledt af Itô Hirobumi) og den autoritære militaristiske fløj (ledt af Yamagata Aritomo) over det fejlslagne forsøg på reelt demokrati i 1920erne, Taisei Yokusankai-militærjuntaen som overtog magten under 2. verdenskrig, højreradikalismens genopståen efter 2. verdenskrig under Ryôchi Sasawaka og Yoshio Kodamas lederskab frem til deres genvej til magten i dag under Nippon Kaigis lederskab – og forklare ret meget af den omgivende kontekst af asiatisk politik for et vestlig publikum.

Stay tuned…


Simon Hesselager Johansen er cand. mag.i filosofi og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han har skrevet speciale om geniet og det sublimes rolle i Immanuel Kants æstetik. Han har tidligere skrevet om kultur og politik fra et filosofisk og idéhistorisk perspektiv for tidsskrifter som The Murmur, Ræson og Tanken. Simon Hesselager vil bidrage med artikler om det nye antiliberale højre i som international fænomen.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside