Én gang til for Prins Knud: Migrantkrisen er ikke overstået

Af Morten Jarlbæk Pedersen

Det må efterhånden være alle bekendt, at flygtningestrømmen til Danmark er aftaget. Ja, faktisk forholder det sig endda sådan, at migrantstrømmen til EU som helhed er aftaget, og det endda ganske meget siden vi i 2015 oplevede en form for klimaks i migrationen med EU-landene som mål.

Det har ikke overraskende fået mange danske politikere til at finde de store smil frem, da man derved mener at være ud over – om ikke andet så da i al fald delvist – én af vor tids absolut mest væsentlige politiske udfordringer. Med en let form for overdrivelse tilskriver man denne udvikling stramningerne af den danske indvandringspolitik, som borgerlige politikere i samme omfang priser og roser (med enkelte undtagelser) men udviklingen kræver dog lidt mere refleksion end blot som så.

For præcis ét år siden skrev jeg således, at tal er taknemmelige, idet vi i Danmark allerede i 2016 oplevede et fald i antallet af førstegangsasylansøgere; det var dog ikke det samme som, at man oplevede en tilsvarende nedgang i vore nabolande, og det har også betydning for os i lille Dannevang. Jeg vil i et anslag af storhedsvanvid tillade mig at citere min egen nu et år gamle konklusion:

Danmark har modtaget ganske markant færre asylansøgere end forventet. Det er et faktum. Det er dog ligeledes uomgængeligt et faktum, at EU som helhed så langt fra har oplevet en lignende udvikling mod færre ansøgere. Og når Danmarks nabolande står med så voldsomme udfordringer, som tilfældet er, så får det også relevans for Danmark og danske beslutningstagere – ikke mindst på grund af de muligheder, som den fri bevægelighed i EU tilbyder. Så jo, tallene for Danmark ser måske bedre ud, men tal er taknemmelige, og i det lidt større perspektiv er udfordringerne på dette område bestemt ikke forsvundet.

Færre førstegangsasylansøgere i hele EU, …

Et oplagt spørgsmål at stille sig i dag i forlængelse heraf er, om vi igen i 2017 kan opleve, at Danmark modtager færre førstegangsasylansøgere, mens vore nabolande ikke oplever en tilsvarende nedgang? Og til at svare på det spørgsmål har vi heldigvis Eurostat, der én gang i kvartalet opgør antallet af førstegangsasylansøgere i EU’s medlemlande. I den nyligt færdiggjorte opgørelse finder man den konklusion, at antallet af førstegangsasylansøgere til EU-landene faldt med ikke mindre en 54 pct.(!) fra 2. kvartal 2016 til 2. kvartal 2017.

The number of first time asylum applicant in the EU-28 decreased by -54% in the second quarter of 2017 compared with the same quarter of 2016 and by -11% compared with the first quarter of 2017. Overall, the number of persons seeking asylum from non-EU countries in the EU-28 during the second quarter of 2017 reached 149.000.

… men stadig et meget stort antal, når man ser det i et lidt større perspektiv

Er vi så endegyldigt forbi migrantkrisen? Nej, for endnu en gang må man konstatere, at tal er taknemmelige. I de ni første måneder af 2017 ankom der lidt over 420.000 førstegangsasylansøgere til EU-landene. Det er under halvdelen af, hvad der ankom i de ni første måneder af både 2015 og 2016 – men det er næsten 60.000 flere førstegangsasylansøgere end det antal, der ankom i hele 2013. Og der er altså stadig tre måneder tilbage af året.

Eller sagt én gang til for Prins Knud: Jo, antallet af førstegangsasylansøgere er faldet endog ganske markant fra rekordårene 2015 og 2016 til 2017. Imidlertid var de to år så ekstreme – der ankom over 1,2 mio. førstegangsasylansøgere til EU-landene i hvert af de to år – at et fald fra de tinder gør, at vi stadig lander på et endog meget højt antal. I 2017 ankom der f.eks. næsten tre gange så mange førstegangsasylansøgere til EU-28-landene end for ti år siden i 2008.

Tidsperspektivet er med andre ord aldeles afgørende her: Sammenligner man 2017 med de ekstreme år 2015 og 2016 finder man lidet overraskende et fald. Men anlægger vi et lidt bredere perspektiv og sammenligner 2017 med årene før 2015, så ser vi – bare på de ni første måneder af året – at antallet af førstegangsasylansøgere på ingen måder er hverken lavt eller aftagende. Og oven i det så skal man jo huske på, at tallene skal akkumuleres: De nyankomne skal lægges til dem, der kom sidste år. Og året før det. Og året før det.

Udfordringerne er ingenlunde overstået – heller ikke i Danmark

Det samlede billede er således, at selvom man i dagspressen kan opleve politikere juble over, at den stramme indvandringspolitik tilsyneladende begynder at virke, så er det reelle billede, at vi lige bør vente lidt med at juble så meget. Jo, antallet af førstegangsasylansøgere er faldet, men det er stadig på et meget højt niveau, og vore kære naboer i Tyskland og Sverige er stadig blandt dem, der modtager flest. Og man skal desuden huske på, at disse tal kun dækker over antallet af førstegangsasylansøgere; ikke gengangere, familiesammenførte eller andet. Udfordringen med at styre tilstrømningen er ikke blevet (ret meget) mindre.


Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol., ph.d. og far til tre. Til dagligt arbejder han med politisk-strategisk rådgivning af virksomheder. Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!