Du behøver ikke lære noget i gymnasiet – du kan bare google det!

Af Mette Thiesen

Siden 2010 har de danske gymnasier haft mulighed for – på forsøgsbasis – at give eleverne adgang til internettet ved de skriftlige eksaminer – i udvalgte fag. Argumentet dengang var, at eksamenssituationen skulle afspejle elevernes daglige arbejdsvilkår.

Problemet er bare, at kløgtige unge mennesker selvfølgelig finder ud af, at de kan benytte nettet til at få adgang til gamle eksamensopgaver – og derved snyde og begå plagiat.

Dermed forsvinder hele intentionen – og det grundlæggende formål – med eksamen, nemlig at eleverne skal dokumentere den viden, de har erhvervet, og også vise, at de kan anvende den uden hjælp fra Google eller via downloadede opgaver: vise, at de faktisk skal have lært noget i de tre år, de både har fået en betalt uddannelse og desuden modtaget hjemmeboende SU – de såkaldte Cafe-penge.

Venstre og Konservatives svigt

Ved at tillade internetadgang til eksamen skaber man en generation af unge, der tilsyneladende (hvis man skal lytte til V og K blandt andet) er fuldstændig blanke og handlingslammede, når de er offline – den såkaldte generation ”plugged”. Alene tanken er meget skræmmende!

Og det er meget foruroligende, at Det Konservative Folkeparti og Venstre er mere optaget af eksamensprocessen end af, om de unge rent faktisk lærer noget – at de opnår konkrete resultater.

Læring eller uddannelse?

Vores uddannelsesinstitutioner har historisk set haft den klassiske uddannelse og dannelse i højsædet. Børnene skal udvikle sig alsidigt –have viden og kompetencer, så de er godt rustede til deres videre færd ud i det omkringliggende samfund.

Dog er dette fundament langsomt men sikkert eroderet gennem årene – blandt andet ved indførelsen af folkeskolereformen – og netadgangen ved eksamen. Alt kan efterhånden være lige godt. Børnene skal kunne benytte mobiler i skoletiden, for ”det er naturligt for dem”. Og de ”kan jo bare hente deres viden via Wikipedia eller google”, i stedet for at opnå en god basisviden ved at blive undervist i forskellige relevante emner.

Begrebet ”læring” er sat i stedet for undervisning og uddannelse/dannelse. ”Læring” foregår, som vi ved, hele tiden – og derved kan alle former for ”læring” være lige gode.

Der er grund til at frygte for fremtiden

Jeg er fuldstændig uenig! Selvfølgelig skal de unge benytte computere og netadgang i gymnasiet og i folkeskolen. Men jeg mener ikke, at det er fornuftigt, at de benytter netadgang til en eksamen, hvor de jo skal testes i den viden, de forhåbentlig har tilegnet sig gennem deres 3-årige skattebetalte uddannelse.

Tilsyneladende er partierne bag skolereformen enige om, at al ”læring” er lige god. Tilsyneladende er V og K enige om, at proces er vigtigere end resultater.

Det er jeg ikke! Jeg frygter for generation ”plugged” og for deres fremtid – ja for Danmarks fremtid. Samtidig håber jeg, at den modstand mod den totale digitalisering, der er ved at gro frem på mange skoler og uddannelsesinstitutioner, fortsætter. Og at vi i fremtiden ser langt flere folkeskoler, der forbyder mobiler i skoletiden, og gymnasier, der fokuserer på at teste elevernes tilegnede viden – og ikke deres evne til at taste hurtigst i søgefeltet til google.


Mette Thiesen er uddannet folkeskolelærer, er tidligere skoleleder og sidder nu i en stilling, som overlærer på en skole i Lyngby. Hun er medlem af Hillerød byråd for Nye Borgerlige og er partiets folketingskandidat i Nordsjælland. Hun har været engageret i kampen mod Danmarks Lærerforening under lærerkonflikten og for den nationalkonservative dagsorden. På aarsskriftet-critique.dk skriver hun om folkeskole, udlændingepolitik og EU.