Nej, det har faktisk været en glimrende sommer

Af Morten Jarlbæk Pedersen

Vi danskere er egentlig nogle utaknemmelige bæster. Vi venter månedsvis i mørke for at kunne boltre os i sommersolen til sent ud på aftenen, men når vi så endelig får den mulighed, så erklærer vi højlydt og med fælles røst, at sommeren ikke er god nok. Den er både for overskyet, for kold og forblæst. Puha, nej! Så hellere den trykkende, men dog betryggende hede ved Middelhavets kyst – bådmigranter til trods.

Sommeren har ikke været så slem – efter danske forhold

Men har den danske sommer i år så været så skrækkelig, kold, våd og forblæst, at Danmark knapt har blundet i den lyse nat? Det spørgsmål kan faktisk kun besvares med et rungende nej – selvfølgelig har sommeren ikke været så forfærdelig, som vi gør den til. Jo, jo, bevares, antallet af dage med skyfrit solskin, 28 grader, ingen vind, gratis isvafler har været begrænsede; det er ikke sommer, sol og søndag hver dag. Det er der dog intet nyt i. Vi lever trods alt i Skandinavien, og et lille vue på en globus vil hurtigt afsløre, at det lille og nu sommerramte kongerige faktisk ligger på højde med så notorisk vinterramte steder som Kamtjatka-halvøen, Det Okhotske Hav og Hudsonbugten. Men hvorfor har vi glemt det? Hvorfor er vore krav til sommervejret så bastante, at vi ikke længere kan acceptere byger, der går og kommer?

Det naturløse menneske?

Forklaringerne herpå er naturligvis legio, men jeg vil her tillade mig at pege på en enkelt: det moderne menneske – og hertil hører de fleste danskere dog (ja, faktisk selv de flittigste læsere af Critique falder nok i den gruppe på trods af deres modstand mod netop en slig kategorisering) – er ganske enkelt blevet naturløse mennesker. Mange af os er helt simpelt blevet så afkoblet fra vejrliget og den fysiske verdens omskifteligheder, at vi har tabt kontakten til de meteorologiske, topografiske, geografiske og geologiske forhold, der faktisk har formet os som dem, vi er.

Og denne påstand skal forstås på flere niveauer. På et abstrakt niveau kan man nemt pege på, at urbanisering, klimaanlæg, motoriseret transport, mekanisering og automatisering og alt det der har medført, at langt de fleste af os arbejder på måder, der betyder, at regnvejr ikke er et arbejdsforhold eller en given situation, vi blot må håndtere – næ, i dag er det alene en kilde til irritation, når man pendler.

På et mere konkret niveau skal vi blot sammenligne os med børn – altså børn af den slags, hvis opdragelse og eksistens ikke er fuldstændig og aldeles overdraget til en iPad eller lignende. Børn er anderledes tilstede i verden. De undersøger den. De accepterer den. De bruger den. Også når det blæser, så vindmøllerne må stå stille. Også når termometeret i juli måned viser 17 grader. Også når det regner så meget, at man kan fange ørreder i halvanden meters højde. Men så snart vi har lagt puberteten rus bag os glemmer de fleste glæden ved f.eks. den lyse himmel – her godt beskrevet i Kasper Støvrings naturkanon, som bringes i Kristeligt Dagblad. (bemærk, at adgang til den fulde tekst fordrer et abonnement). De måske eneste, der aktivt minder sig selv om det, er sejlere, landmænd og friluftsentusiaster som f.eks. spejdere, FDF’ere og vandrere.

Men tager vi os tiden til at nyde den, og accepterer vi, at vi en gang i mellem skal have en ekstra trøje på, når vi spiser på terrassen, så er den danske sommer jo egentlig temmelig skøn – og ikke på trods af, men netop på grund af de 20 grader, det lidt for friske badevand, og solen, der holder os vågne, når vi ønsker at sove. For det er nu, at skoven er frisk og stor. Det er nu, at den danske kyst smiler fagert. Det er nu, koen sin middag i kløveren gumler.

Så gå en tur. Kig op. Så er vejret faktisk ikke så slemt endda. Ja, det kan jo endda være, at man kom til at elske dig, du danske sommer.


Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol. cand. scient. pol., ph.d. og far til tre. Til dagligt arbejder han med politisk-strategisk rådgivning af virksomheder. Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.