Er det stuerent at ønske en hård udlændingepolitik?

Af Mette Thiesen

Gennem de sidste årtier har vi været vidne til en større og større polarisering i dansk politik. En polarisering mellem de partier, der er bange for at italesætte (og ikke mindst handle på) de massive indvandrings- og integrationsproblemer, vi står over for.

Under Folketingets åbningsdebat i 1999 udtalte Nyrup, at Danske Folkeparti aldrig bliver stuerene. Han tog heldigvis fejl – men jeg oplever desværre stadig, at det ikke er stuerent i manges øjne at have en hård udlændingeretorik. Man bliver nedgjort af den ”tolerante” venstrefløj. De af os, der tillader sig at irettesætte det politisk korrekte Danmark, skal finde os i at blive kaldt skingre og blive anklaget for at have et dårligt menneskesyn.

Dette er ikke nyt. Dog er det et noget nyere fænomen, at man skal udskammes som værende uvidende og uintelligent, hvis man ikke deler den brede opfattelse af, at ”ting vi ikke har gjort, ikke kan lade sig gøre”. For nyligt oplevede jeg dette i forbindelse med et Facebook-opslag, hvor jeg skrev, at vi skulle lukke grænserne og have et total asylstop. Mange kommenterede – mange positivt og en del negativt – og gældende for alle de sidstnævnte var, at de alle mente, at jeg måtte være enten uoplyst eller uintelligent. Det forekom ikke nogen af dem, at jeg faktisk havde sat mig ind i sagerne – men bare var af en anden overbevisning end deres.

Men hvornår vil vi se en ende på dette? 1999 er langt væk, men er der egentlig sket så meget på disse 18 år? Er der plads i dansk politik til os, der ikke tier, men som taler om de problemer, vi i Danmark står over for? Og hvornår vågner de politisk korrekte op? De, som gemmer sig bag vattede floskler som ”skinger”, ”tonen i debatten” og ”dårligt menneskesyn”. Sygdommen har desværre kun bredt sig siden 1999 og nu også til borgerlige kredse, hvor Jarl Cordua senest beskrev ønsket om lukkede grænser, asylstop og lukning af moskeer der radikaliserer unge som ”panikpolitik” og ”bodegavrøvl”. Her ser vi altså en påstået repræsentant for det borgerlige Danmark, der på bedste David Trads manér udskammer folk med en anden mening end ham selv – og italesætter deres påståede dumhed.

Så er 1999 virkelig så langt væk – eller er berøringsangsten og den politiske korrekthed i virkeligheden en sygdom, der stille breder sig, fordi sandheden er for svær at kapere? Og er vi borgerlige, der tør tage debatten og se realiteterne i øjnene, i virkeligheden ikke den kur, der skal til for at slå sygdommen ned?

Det er på tide at vi ser realiteterne i øjnene og tillader debatten og de forskellige meninger og holdninger.


Mette Thiesen er uddannet folkeskolelærer, har været folkeskoleleder og nu PA-konsulent, konservativt medlem af byrådet i Hillerød Kommune og tidligere folketingskandidat i Nordsjælland. Hun har været engageret i kampen mod Danmarks Lærerforening under lærerkonflikten og for den nationalkonservative dagsorden. På aarsskriftet-critique.dk skriver hun om folkeskole, udlændingepolitik og EU