Censur mod Konservative Studenter på Aarhus Universitet?

Af Christian Egander Skov

Det er hårde tider på universiteterne. Her tænker jeg ikke så meget på de ansattes vilkår og engentlig heller ikke de studerendes. (Der er ellers nok at sige).

Nej, det er hårde tider for ytringsfriheden, i hvert fald hvis man løfter blikket og ser på udlandet. Med ønsket om at skabe “safe spaces”, kræve “trigger warnings” og så videre er det ikke mindst i  USA lykkedes stærke venstreorienterede studenterorganisationer at lukke ned for den frie debat.

Værtøjerne i den kamp er både almindelige studenterprotester og politisk motiveret vold på modstandere. Mest omtalt er overfaldet på den kendte, konservative sociolog Charles Murray for nyligt. Indtil videre er vi gået fra af denne strømning i Danmark, hvor kun en enkelt marginal studentergruppering i Købehavn har taget kampen mod den frie debat op. Man ønsker dem alt mulig mangel på held og lykke med deres kamp.

Er der et krænkelsesregime på vej?

Om det krænkelsesregime, der er brændstoffet i ensretningen af fremtidens eliter, kan slå rod i Danmark, tvivler jeg stærkt på. Dertil er vores studerende – herunder også de venstreorienterede – for præget af god gammeldags sund fornuft og ikke mindst farvet af den danske tradition for “frihed for Loke såvel som for Thor”.

Men måske har jeg taget fejl. I hvert fald er en ubehagelig sag dukket op på mit gamle Alma Mater, Aarhus Universitet, hvor nogle i administrationen er blevet beskyldt for at spænde ben for Konservative Studenters forsøg på at invitere den kontroversielle intelligensforsker Helmuth Nyborg til Aarhus Universitet.

(Før jeg går lidt længere ind i sagen, skal jeg nævne, at denne affære jo også har lidt at gøre med Årsskriftet Critique. Foredraget, det drejer sig om, er nemlig et led i Konservative Studenters foredragsrække Critique, som også – ja du gættede det – er Årsskriftet Critiques foredragsrække. Så selvom det i praksis er Konservative Studenter, der står for foredragene, så har vi en åndelig forbindelse til deres arbejde på Aarhus Universitet.)

TV2 Østjylland går ind i sagen

Sagen kom til offentlighedens kendskab, da TV2 Østjylland gik i luften med en artikel og et indslag, hvor Konservative studenter beskyldte universitetet for censur. Her skrev de:

“Studenterforeningen Konservative Studenter ved Aarhus Universitet vil gerne holde et foredrag med Helmuth Nyborg, men arrangementet er endnu ikke faldet på plads. Universitetet har indtil videre brugt halvanden måned på at finde et lokale til dem.

I en mail skriver Aarhus Universitet til de studerende, at grunden er, at oplægsholderen er kontroversiel.”

Det væsentlige her er, at Konservative Studenter plejer at kunne få lokaler til sine arrangementer. (Jeg ved det med sikkerhed, for jeg har selv stået for foredrag i Konservative Studenter i tidernes morgen).

Derfor er det interessant, at det lige præcis denne gang ikke har været muligt. Konservative Studenter har ikke fået afslag på lokaler til foredraget, men sagen er blot trukket i langdrag. (Hvilket jo faktisk er mere skadeligt for foreningens foredragsvirksomhed.) Foreningens formand, Kim Risbjerg Madsen, har siden skriftligt rykket foreningens kontaktperson i administrationen for et svar, da der ikke skete noget.

Helmuth Nyborg for kontroversiel

Herfra forlød det så, at beslutningskompetencen ligger hos BSS (dvs. det samfundsvidenskabelige fakultet på århusiansk globapyk), og at

“det er pga. jeres valg af oplægsholder, at sagen trækker i langdrag, da han jo er lidt kontroversiel”.

I samme mail blev Konservative Studenter også oplyst:

“at ved mindre kontroversielle valg af oplægsholdere, så kommer I ikke til at vente så længe hver gang i skal lavve et arrangement”.

Foreningens kontaktperson kunne ikke hjælpe Konservative Studenter yderligere, men henviste til muligheden for at holde foredraget et andet sted end Aarhus Universitet. Det var Konservative Studenter ikke interesserede i.

Og sådan ligger landet altså. Det er ikke engang nødvendigt at spekulere i, om det var valget af Helmuth Nyborg som oplægsholder, der spændte ben for Konservative Studenter, for vi har på skrift, at det faktisk er forholdet.

En anden ting, der kommer frem af korrespondancen er, at BSS tilsyneladende ikke gik videre med sagen, selvom de blev kontaktet af Konservative Studenters kontaktperson i administrationen.

Blot en kommunikationsfejl

Da TV2 Østjylland kontaktede Aarhus Universitet, fik piben straks en anden lyd. Nu kunne der godt skaffes et lokale og universitetets pressechef Anders Correll, kaldte hele episoden et udslag af en kommunikationsfejl. Eller mere specifikt:

“Vi bliver opmærksomme på, at der er sket en kommunikationsfejl. Det kan vi kun beklage, og det har vi nu rettet op på. Konservative Studenter er meget velkomne til at lave et foredrag med Helmuth Nyborg,”

Han afviste desuden specifikt, at det var valget af en kontroversiel oplægsholder, der havde skabt problemer for Konservative Studenter:

“Vi har rigtig mange forskere og foredragsholdere på Aarhus Universitet, der skiller vandene. Jeg må klart afvise, at det her har noget med Helmuth Nyborgs person at gøre. Det har noget at gøre med en fejl i vores kommunikationssystem,”

Man kan overveje, om det er særligt sandsynligt. Og om mon ikke fejlen i “kommunikationssystemet” var, at Kim Risbjerg Madsen på skrift fik at vide, hvad årsagen til Konservative Studenters vanskeligheder var.

Hvorfor er det væsentligt? Af den simple grund, at universitetet er en væsentlig institution. Eller som doktorand i filosofi ved Freie Universität David Munk-Bogballe skrev på borsen.dk:

“Sandheden kan være ilde hørt, men hvis der er ét sted, hvor sandheder skal kunne præsenteres uanset deres bekvemmelighed, så er det på vore universiteter. Fri forskning, åbenhed og ærlighed om kilder, metoder og resultater er det udgangspunkt, der kan sikre, at den videnskabelige undersøgelse, samtale, faglige kritik og udveksling kan give os en stadig bedre forståelse for, hvordan vores verden hænger sammen og klarlægge, hvad det vil sige at være menneske.
 
Netop, fordi universiteternes rolle er så central, er det vigtigt, at forskeres arbejde og den videnskabelige samtale ikke obstrueres; hverken af politikere, interesseorganisationer eller universiteterne selv. Selvom det måske lyder ganske barokt, forekommer det desværre oftere og oftere, at universiteter og studerende selv er med til at gøre livet besværligt for forskere, hvis forskningsinteresser og resultater ikke falder i smag.”

Konservative Studenter søger aktindsigt

Så vidt så godt, eller skidt. Konservative Studenters formand Kim Risbjerg Madsen har ikke stillet sig tilfreds med forklaringen om, at sagen blot er et udtryk for et kommunikationsproblem. Til universitetsavisen Omnibus udtaler han:

”Jeg har korresponderet med to medarbejdere om det her gennem halvanden måned og har fået at vide, at det skyldes, at oplægsholderen var kontroversiel. Det lyder mere som en nem, men tynd undskyldning,” 

Derfor har foreningen nu krævet aktindsigt i sagen.

Det er dog i sidste ende værd at glæde sig over, at universitetets øverste ledelse faktisk har gjort sin holdning klar over for de dele af administrationen på lavere niveau, der måtte have fået den opfattelse, at deres opgave er at skabe et safe space for de rigtige holdninger.