Mere rod i forfatningssagen – nu med dansk deltagelse

Af Jens Wendel-Hansen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fik i en forespørgselsdebat i Folketinget om det grønlandske forfatningsspørgsmål tirsdag i sidste uge sagt, at hvis der vedtages en forfatning for et selvstændigt Grønland, så betragter den danske regering det som en effektuering af Selvstyrelovens § 1, stk. 1: “Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk” og dermed en de facto udtræden af Rigsfællesskabet.

Det er ikke svært at se, hvor han har det fra. Det har man sagt flere gange til færingerne, hvilket statsministeren også henviste til. Dette kan sikkert fint være rigtigt i det færøske tilfælde, eftersom den færøske selvstændighedsproces ikke er lige så veldefineret som den grønlandske, som er nedfældet i Selvstyreloven.

Problemet er umiddelbart, at der i betænkningen fra den dansk-grønlandske selvstyrekommission på side 88 står følgende:

”Beslutningen om at igangsætte forhandlinger om selvstændighed træffes efter forslaget af det grønlandske folk. Det er kommissionens opfattelse, at spørgsmålet om, hvilket mandat der fra grønlandsk side skal foreligge forud for, at landsstyret kan indlede forhandlinger med regeringen, er et rent grønlandsk anliggende, som derfor ikke beskrives nærmere i loven.”

Det må man umiddelbart læse som, at den danske regering har frasagt sig muligheden til at afgøre, hvornår § 1, stk. 1 effektueres. Det er et grønlandsk anliggende. Og hvis det skal forstås sådan, så kan Lars Løkke ikke tolke en vedtagelse som en de facto udmeldelse, med mindre han får det at vide af de grønlandske myndigheder, at det er sådan, det skal tolkes.

Set på den baggrund kan en grønlandsk forfatning, der vedtages for et selvstændigt Grønland, fint vedtages. Den har bare ikke retsvirkning på de områder, hvor den er i strid med Grundloven. Det var i øvrigt den samme meddelelse, Færøerne fik af Justitsministeriet, da de to forfatningsforslag fra 2010 og 2011 blev vedtaget af Lagtinget.

Hvorvidt den danske regering egenhændigt kan afstå Grønland, efter Grundlovens § 19, skal jeg ikke kloge mig på, men eftersom statsministeren udtaler sig med henvisning til Selvstyreloven, så må det være denne, man tager udgangspunkt i, og her synes der at være skabt yderligere rod, der skal afklares.

Kilde:
Atuagagdliutit, 31. maj 2017, s. 14
http://www.ft.dk/forhandlinger/20161/20161M101_2017-05-23_1300.htm


Jens Wendel-Hansen er ph.d. og adjunkt i moderne historie ved Grønlands Universitet og har specialiseret sig i forfatningshistoriske forhold i den vestlige verden i almindelighed, i Danmark og Grønland i særdeleshed. Han har skrevet en længere række artikler i såvel fagfællebedømte som populærvidenskabelige tidsskrifter. Jens Wendel-Hansen er forlagsredaktør ved Munch & Lorenzen og redaktør ved Årsskriftet Critique.