Ny bog af Jon Gissel, “Gud, Livet og Menneskene – Ni danske, konservative forfatterskaber”: Forudbestil nu!

7. maj udgiver Munch & Lorenzen dr.phil. Jon A.P. Gissels bog Gud, Livet og Menneskene – Ni danske, konservative forfatterskaber. Indtil 5. maj kan du forudbestille til særlig nedsat pris!

Jon Gissels nye bog – efterfølgeren til den anmelderroste Konservatisme og Kulturkamp –  er et brud med den kulturradikale litteraturhistorie, og viser hvordan de konservative forfattere i sidste halvdel af 1800-tallet var både æstetisk relevante og internationalt orienterede – båret af et kristent livssyn. Bogen er pligtlæsning for alle, der interesserer sig for det borgerlige Danmarks historie.

Bogen er på 312 sider, udkommer i hardback og koster 350 kr. inkl. levering.

Bestil nu

Om bogen

Den danske litteratur i sidste halvdel af 1800-tallet er omfattende; men med undtagelse af de naturalistiske forfattere er den sjældent genstand for hverken forskning eller offentlig debat. I sin bog hiver Jon Gissel ni konservative forfattere frem fra glemslen ved portrætter, der både rummer analyse og biografi. I bogen viser Gissel, hvordan forfatterne alle var forskellige, men æstetisk lige relevante. De havde internationalt udsyn og var nyskabende – helt i modstrid med Brandes’ fortælling om periodens forfattere. Og så betragtede de et kristent livsgrundlag som en afgørende del af deres værk.

De ni portrætter i Gud, Livet og Menneskene bidrager både til at aktualisere en række af periodens mest læste forfattere samt til at åbne for en genfortolkning af den centrale del af dansk kulturhistorie, det moderne gennembrud udgør.

Bogen behandler: Johannes Fibiger, Carl Ploug, Chr. K.F Molbech, Thomas Lange, Rudolf Schmidt, K.G. Brøndsted, Ernst von der Recke, Thor Lange og Henrik Scharling.

Læs et gratis uddrag af bogen her:

Bogen efterfølger Jon Gissels bog Konservatisme og kulturkamp fra 2014, der blev yderst positivt anmeldt i en række større aviser, bl.a. Berlingske Tidende, Weekendavisen, Kristeligt Dagblad og Information.

Jon A.P. Gissel (f. 1961) er dr.phil. i historie og har tidligere udgivet den anmelderroste Konservatisme og kulturkamp. Herudover har han udgivet bøger og holdt foredrag om Johannes Steenstrup og Det byzantinske Rige.

Presse og anmeldelser

For anmeldereksemplar og yderligere information skriv til info@munch-lorenzen.dk