Undskyldningens historieløshed

Nikolaj Bøgh

Om få dage drager statsminister Lars Løkke Rasmussen mod de tidligere dansk-vestindiske øer for at deltage i højtideligholdelsen af 100-året for Danmarks overdragelse af øerne til USA, som fandt sted den 31. marts 1917. Som ouverture til rejsen har statsministeren modtaget en række stadig mere udtalte krav om, at Danmark skal sige undskyld til øernes befolkning for det slaveri, der fandt sted, frem til generalguvernør Peter von Scholten egenhændigt ophævede slaveriet på de danske-vestindiske øer i 1848.

Kravet om en officiel dansk undskyldning for slaveriet er en del af en international strømning, der gennem de senere år har krævet undskyldninger (og typisk efterfølgende økonomiske erstatninger) for en række historiske begivenheder med navnlig relation til kolonitiden. For de dansk-vestindiske øers vedkommende er kravet om en undskyldning siden 1998 blevet rejst af forskellige organisationer på øerne, senest samlet i organisationen African-Caribbean Reparations and Resettlement Alliance (ACRRA), der med den særlige rådgiver for øernes guvernør Shelley Moorehead som talsmand, nu arbejder ihærdigt for en officiel dansk undskyldning.

Kravet er blevet støttet af flere danske stemmer i den senere tid, senest Det Radikale Venstre, hvis tidligere leder Niels Helveg Petersen ellers i 1998 meget tydeligt afviste kravet med ordene; ”Jeg kan ikke se det rigtige i, at mennesker, som ikke havde noget at gøre med slaveriet, skal sige undskyld til mennesker, som ikke blev udsat for slaveri”.

Med denne formulering pegede Niels Helveg Petersen på noget helt centralt. Hvordan man end vender og drejer det, så har nutidens danskere ikke været ansvarlige for noget slaveri, og det er meget tvivlsomt, i hvilken grad de står ”på skuldrene” af indtægter fra slavehandelen, som det ind imellem hævdes. Trekantshandelens økonomiske betydning er omdiskuteret, og under alle omstændigheder højst en helt marginal del af baggrunden for nutidens relative danske velstand.

Samtidig er det også mere end tvivlsomt, hvor mange af øernes nuværende beboere, der hverken direkte eller indirekte kan siges at lide under følgerne af slaveriet. Det er kun et meget lille mindretal af beboerne, der selv er efterkommere efter slaver, og ser man på øernes økonomiske og sociale forhold, så er de langt bedre end de forhold, som man i dag finder i de afrikanske lande, hvor slaverne oprindelig blev hentet fra. Så hvem har egentlig ansvar, og for hvad lige præcis?

Samtidig bliver det ofte med rette fremhævet, at går man først i gang med at undskylde for begivenheder i historien, så er der ingen grænser for, hvad man med vore dages moralske og politiske målestok kan finde på, at der skal undskyldes for. Og her er vi inde ved en kerne af problemet, som ofte ikke ofres så meget opmærksomhed. For kravet om en undskyldning afspejler en grundlæggende mangel på forståelse for historiens betydning og for, hvordan historie kan og skal tolkes. Der er tale om en moralsk dom over begivenheder i fortiden, som udelukkende tager udgangspunkt i vore dages moralske opfattelse og helt mangler forståelse for, hvordan datidens mennesker så på sagen. Men hvis man udelukkende vurderer fortidens begivenheder og fortidens mennesker efter vore dages normer, så forstår man ikke meget af deres tankegang – og dermed forstår man ikke, hvordan historien udviklede sig, som den nu gjorde, og i virkeligheden heller ikke, hvordan vore dages samfund er blevet, som det er.

Vi er et produkt af fortiden, men fortiden er ikke et produkt af os, og ingen bliver klogere af at ”rette” på, hvad man i dag måtte mene er fejl og mangler ved fortiden, tværtimod. Historie er spændende og vigtig at kende til, men man skal ikke botanisere i den og beklage bestemte historiske forhold, som man ikke bryder sig om. De er i lige så høj grad et led i den lange kæde af begivenheder, der har gjort os til dem, vi er. Man kan sige, at sådan ville man (måske) ikke selv have gjort, hvis man havde levet dengang, men det er dybest set helt og aldeles ligegyldigt. For det er ikke en selv, og man kan ikke ændre på historiens gang. Samtidig er det naturligvis ligeså forkert at forsøge at fornægte eller fortrænge begivenheder i historien, som vi måske ser kritisk på i dag.

Det, som man kan bruge et jubilæum som det forestående til, det er således at skabe en øget bevidsthed om den spændende og vigtige del af vores historie som de dansk-vestindiske øer var, hvilket også sker i meget betydeligt omfang med omfattende udstillingsvirksomhed, den fantastiske fuldstændige digitalisering af arkiverne fra Vestindien m.m. Det er noget, der gør os klogere på og mere bevidste om historien, og hvad vi kommer af. Undskyldninger gør os snarere dummere, for de er dybest set udtryk for historieløshed.


Nikolaj Bøgh er cand.scient.pol. og kommunikationsrådgiver, konservativt medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og folketingskandidat på Frederiksberg. Han har skrevet bøger og artikler om politisk historie, herunder Brødrene Møller om de fremtrædende konservative politikere Aksel og Poul Møller. På aarsskriftet-critique.dk skriver han  om kultur, dannelse, kirke og historiesyn.