Vedr. undersøgende journalistik

13. januar 2017
2 minutters læsetid

Uppdrag Granskning er et svensk fjernsynsprogram for undersøgende journalistik. Der sendes en 30 episoder med hver en eller to reportager årligt. Programmet har to programledere og vel en tyve reportere og researchere. På dets hjemmeside redegøres der udførligt for programmets metoder, og der offentliggøres også her en hel del supplerende dokumentation til reportagerne.

I løbet af de seneste par år har programmet beskæftiget sig med det omfattende jødehad i Malmö og dets årsager, alvorlige sociale problemer i udkantssverige, den massive venstreradikal voldsanvendelse mod politiske modstandere, de udbredte skyderier i Göteborg, uendelige problemer med såkaldte EU-migranter og vidtforgrenet skattetænkning i det svenske samfunds top. De programmer, der beskæftiger sig med svensk udlændingepolitik og dens konsekvenser dementerer i øvrigt myten om, at svenskerne skulle være synderligt uvidende herom. De ved faktisk mere end vi; de synes bare ikke at måtte debattere lige så frit.

I det forgange halvårs programmer – altså 2. halvår 2016 – afsløredes det, at Sveriges afsindigt mange, såkaldt uledsagede flygtningebørn systematisk lyver om deres alder overfor flygtningemyndigheder, politi og retsvæsen. Dertil at aldersbestemmelsen rummer et ubehageligt råderum for platugler og utidig politisk interessevaretagelse.

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=-dri59tyal0&w=560&h=315]

I årets sæsonpremiere, vist i onsdags, beskæftigede programmet sig med vanskelighederne med at få udvist kriminelle fremmede; hvorledes Sverige snydes af selv halvciviliserede lande som Marokko i den forbindelse. Programmets reportere tøver ikke med at opsøge ambassader, konfrontere ledende politikere – ganske ofte vil de ikke svare – og gennemgå enorme mængder dokumentation.

Uppdrag Granskning er fremragende og en uomgængelig kilde for enhver, der vil vide hvad der rør sig i vort naboland – og dermed hvad der formentlig rør sig her til lands. Endnu er Danmark og Sverige ikke så forskellige, at vi ikke så nogenlunde kan gå ud fra, at hvad der sker hinsidan sker også i et vist omfang hertillands. Ellers er det på vej hertil.

Programmet rejser også et berettiget spørgsmål, som jeg ved tre-fire forskellige lejligheder har forsøgt at interessere dansk presse for. Hvor er den danske ækvivalent? Hvor er det danske Uppdrag Granskning? Det kniber med interessen herfor. Hvorfor mon? Et lavpandet bud kunne være, at danske journalister synes svensk er så svært. De lader sig ikke inspirere. Man erindrer sig da Deadline-værten Nynne Bjerre Christensen for et par år siden  interviewede en svensktalende, finlandsk statsminister – på engelsk. Men det kan ikke være hele forklaringen, der må stikke noget andet under. Men hvad?

NB: Sverige har en fornem tradition for kritisk journalistik. Interesserer man sig eksempelvis for Mordet på Olof Palme, Estonia’s forlis, Kasinokapitalismens fremkomst og den noget tvivlsomme påstand om at de indtrængede ubåde i svenske skærgårde i firserne skulle være sovjetiske og meget andet, er det altid værd at konsultere hvad svenske journalister har gravet i. Ikke mindst fordi folk i al almindelighed, ikke blot Nynne Bjerre Christensen, ville have godt af at lære sig noget svensk.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside