Hvad skal vi mene om rygterne om Trump?

11. januar 2017
3 minutters læsetid

Af Christian Egander Skov

Jeg havde egentlig troet, at jeg her til aften skulle skrive et par ord om Obamas afskedstale som amerikansk præsident, men endnu engang er det lykkedes Donald Trump at stjæle scenen, denne gang næppe på en måde, der falder i hans smag.

Det korte af det lange er, at en række ret vilde beskyldninger mod den tiltrædende præsident er blevet præsenteret i en 2-siders synopsis fra et appendiks til en efterretningsrapport om russisk indblanding i præsidentvalget. Rygterne går bl.a. på det alvorlige, at Trump har stået i endog meget nær kontakt med det russiske regime, til det mere kuriøse, at han skulle have ladet en prostitueret tisse i en seng, der siden skulle bruges af Michelle Obama.

Pointen er under alle omstændigheder, at der er tale om historier ingen præsident – endsige noget menneske – ville havde siddende på sig.

Hvad stiller vi op nu?

Så hvordan skal vi så forholde til alt dette? Ja først og fremmest skal vi holde tungen lige i munden. Benjamin Wittes, Susan Hennesey og Quinta Jurecic, der alle er tilknyttet den centerliberale tænketank Brookings Institute og skriver for den juridisk-politiske blog Lawfare, har begået en god huskeliste til alle os andre. Her kommer de centrale punkter:

1) “First, we have no idea if any of these allegations are true. Yes, they are explosive; they are also entirely unsubstantiated, at least to our knowledge, at this stage.”

2) “Second, while unproven, the allegations are being taken quite seriously. The President and President-elect do not get briefed on material that the intelligence community does not believe to be at least of some credibility.”

3) precisely because it is being taken seriously, it is—despite being unproven and, in public anyway, undiscussed—pervasively affecting the broader discussion of Russian hacking of the election

So while people are being delicate about discussing wholly unproven allegations, the document is at the front of everyone’s minds as they ponder the question: Why is Trump so insistent about vindicating Russia from the hacking charges that everyone else seems to accept?

4) it is significant that the document contains highly specific allegations, many of which are the kind of facts it should be possible to prove or disprove. This is a document about meetings that either took place or did not take place, stays in hotels that either happened or didn’t, travel that either happened or did not happen. It should be possible to know whether at least some of these allegations are true or false.

5) “it is important to emphasize that this is not a case of the intelligence community leaking sensitive information about an investigative subject out of revenge or any other improper motive. This type of information, referencing sensitive sources and methods and the identities of U.S. persons, is typically treated by the intelligence community with the utmost care. And this material, in fact, does not come from the intelligence community; it comes, rather, from private intelligence documents put together by a company. It is actually not even classified”

De tre skribenters pointe er, at vi på nuværende tidspunkt skal tage en dyb indånding og slå koldt vandt i blodet. På den ene side kan vi ikke bare afskrive oplysningerne – i deres helhed – som fake news. De bliver nemlig taget alvorligt af efterretningsmiljøet. På den anden side, kan vi heller ikke konkludere, at nu er sandheden kommet frem, for mange af oplysningerne vil givetvis være enten direkte usande eller også umulige at verificere.

Indhentning af efterretninger er ikke det samme som at aflæse et måleapparat. Selvom kilden måtte være troværdig, kan hans kilder have været utroværdige og oplysningerne derfor forkerte.

Pressens rolle

På den baggrund er det værd at løfte øjenbryn af pressen, eller i hvert fald dele af pressen.
Historien kom først til offentlighedens kendskab gennem CNN, der rapporterede en historie, der naturligvis fortjente at blive rapporteret. Der gik imidlertid ikke længe, før toget kørte helt af sporet. Det venstreorienterede og meget populære nyhedsite Buzzfeed valgte at offentliggøre synopsen med de mange rygter, ´så folk kunne overveje sagen selv´.

Hele problemet er, at folk – heller ikke jeg – har kvalifikationer til at overveje validiteten af disse oplysninger. Derfor bedriver et medie som Buzzfeed i praksis disinformation, mår de viderebringer højst tvivlsomme oplysninger, der helt sikkert – uanset deres kvalitet – vil smitte af på Donald Trump.

Også herhjemme har flere medier rapporteret historien på en uheldig måde, hvor man i hvert fald i overskrifterne har viderebragt rygterne uden forbehold. En overskrift på Berlingske Tidendes hjemmeside lyder eksempelvis: “Kinky »gylden regn« og den russiske klemme: Her er de 15 mest eksplosive Trump-efterretninger”

Det er selvfølgelig et vanskeligt spørgsmål, hvordan en sådan historie skal rapporteres, men det ville være en god begyndelse at holde fast i oplysningernes foreløbige og usikre karakter.

Indtil videre må dette i højere grad være end historie om efterretningernes troværdighed og eventuelle betydning end om deres konkrete indhold.

Christian Egander Skov

Christian Egander Skov er historiker og ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er forfatter til bogen “Borgerlig Krise” (2022) samt Konservatisme i Mellemkrigstiden (2016). Han forsker i efterkrigstidens centrumhøjre-tænkning og er fast bidragsyder til Berlingske Tidende og Altinget. Desuden modtager af Weekendavisens litteraturpris 2022

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside