Glædelig jul! Eller hvad man nu siger…

Af Morten Jarlbæk Pedersen

Det er den tid på året, hvor langt de fleste af os går rundt og ønsker hinanden en glædelig jul og et godt nytår. Det er mørkt og koldt, og derfor varmer disse hilsener altid.

Det har man også luret mange steder i den professionelle verden. Og hvad er bedre for en sælgende virksomhed end at skabe en følelse af varme og menneskelighed blandt sine potentielle kunder? Derfor bliver man som forbruger da også belemret med alskens klæge julehilsener fra luftfartsselskaber, herreekviperingshandlere, guldsmede, slagtere og alt derimellem.

”Season’s greetings!”

Eller det vil sige: julehilsener er det jo altså ikke alle, der sender. Flere af de julekortafsendende handlende har nemlig i deres forsøg på at skabe varme og nærhed med det størst mulige antal potentielle kunder forladt det kulturelt forpligtende ”glædelig jul!”.

I stedet mødes vi med ”holiday greetings” eller ”season’s greetings” og flotte billeder af iskrystaller på en blå baggrund. Virksomhederne ønsker mig altså en god ferie eller en god sæson.

Dette naturligvis i god tro – man vil jo ikke skubbe nogle kunder fra sig, og kunder kan jo som bekendt tage mange former. Ikke mindst, hvis man er en virksomhed, der blot er marginalt større end en gennemsnitlig, dansk håndværksforretning.

Der er dog mindst to årsager til, at ”holiday greetings” eller ”season’s greetings” grundlæggende set ikke er særlig velovervejede for nu at sige det temmelig pænt.

For det første er det sprogligt nonsens. At hilse mig med udgangspunkt i, at nogen har ferie eller på baggrund af en bestemt sæson er ganske enkelt meningsløst. Hvorfor er det netop denne sæson, der fordrer, at vi sender hilsener til hverandre? Hvorfor får jeg ikke en ”season’s greetings” i midten af oktober eller begyndelsen af april? Og hvad nu, hvis jeg slet ikke har tænkt mig at holde ferie?!

For det andet fordi det bærende argument for denne hilsemåde – at man ikke vil støde nogen ved at favorisere en bestemt kulturel-religiøs højtid – bliver tømt fuldkommen og aldeles for indhold, når man alligevel sender en form for hilsen ud. Jeg har tilfældigvis fødselsdag i januar; skal jeg så blive fornærmet over, at det er i december, jeg modtager en hilsen fra mit foretrukne luftfartsselskab? December er jo – tilsyneladende – ikke nogen speciel måned.

At vi overhovedet holder ferie, at denne sæson i første omgang kan bruges til en særlig hilsen, har et jo nemlig ét bestemt ophav, nemlig fejringen af julen – og det ved alle. Med en ”holiday greetings” forsøger man med andre ord at skjule julen, samtidig med at man holder den i hævd. Der findes et meget rammende ord til at beskrive denne situation, og det er hykleri. Og det er et endog særdeles gennemskueligt hykleri.

Meget mere end bare virksomhedskommunikation

Og det her handler om meget mere end blot visse (store) selskabers kommunikation med deres eksisterende og fremtidige kunder. Det handler om, at noget så fuldkommen banalt som et samfunds åndelige infrastruktur gøres til genstand i en politisk diskussion, som virksomhederne for alt i verden ikke ønsker at blive trukket ind i. Det paradoksale er dog, at man ved den eksplicitte – og som nævnt totalt meningsløse – afstandstagen netop gør sig selv til en part i denne diskussion. Og dermed medvirker man til at politisere det, der burde være apolitisk. Og det er vel næppe i julens – eller de kommercielle interessers – ånd.


Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol. og ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han arbejder med erhvervsorganisationers indflydelse på lovgivningsarbejdet. Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.