Leonardo Ferrando, Wojtek Gierlach, Johanne Højlund, Yuri Kissin, Christel Smith, Aleksander Nohr, Victoria Simmonds og Den Jyske Operas Kor. Fotograf Kåre Viemose. Askepot, Den Jyske Opera 2016. Fra http://www.jyske-opera.dk

Opera: La Cenerentola

12. november 2016
4 minutters læsetid

Den Jyske Opera har været en tur forbi Det Kongelige Teater med sin opsætning af Rossinis La Cenerentola fra 1817, der har libretto af Jacopo Ferretti efter Charles Perraults eventyr. Den Jyske Opera er i reglen garant for, at værkerne tages seriøst på deres egne præmisser, hvor de netop fungerer allerbedst, hvor de har nerve og kan skabe begejstring og komme ind under huden på tilskueren. Den Jyske Opera er omvendt klog nok til ikke at kaste sig ud de prætentiøse ørkenvandringer i regiteaters ødemarker, som Det Kongelige Teater desværre alt for ofte begiver sig ud på. De to opførelser i København i den forgange uger var da også noget nær totaludsolgt.

I La Cenerentola møder vi opkomlingen Don Magnifico, der higer efter at social opstigen fra den del af lavadlen, hvor skæbnen til hans store fortrydelse har placeret ham. Vejen hertil går igennem de indbildske døtre Clorinda og Tisbe, som begge har gode chancer for at blive gift ind i bedre familier og dermed sikre den forsmåede baron den position, som han mener, at han fortjener. Mindre potentiale er der i baronens tredje datter, Angelina, der ret beset er hans steddatter, og som ingen regner for egnet til noget som helst andet end til at tage sig af alle de sure, huslige pligter. Hånende har de givet hende øgenavnet La Cenerentola, eller på dansk, Askepot, fordi hun må klæde sig i tilsodede pjalter, mens hendes to forkælede halvsøstre smykker sig med perler og farvestrålende kjoler. Angelina bøjer nakken i det stille; og bag arnen har hun store drømme om, at en prins engang vil vælge hende på grund af hendes skønhed og dydighed og ikke se hende som Askepot. Dette opstår der en gylden lejlighed for, da den gode prins Ramiro dukker op i forklædning for at finde ud af, hvilken af pigerne i huset, der har præcis de egenskaber, der sømmer sig for en dronning.

Således er bordet dækket op til en fantastisk historie, hvor der er eventyr for alle pengene. Vi skal igennem en hel del forviklinger, pinlige optrin og – naturligvis – et bal på slottet, før Angelina – selvfølgelig – får sin prins til sidst.

Man skal glemme mange af de Disney-stereotyper, der kommer i tankerne, når man hører navnet Askepot, for i Rossinis opera er der ingen syngende mus, der syr kjoler, eller græskar, der forvandles til kareter. Rossinis fortælling er derimod en realistisk opera, der er halvt komedie og halvt alvorlig. Ikke fordi at Disneys udgave er en dårligere version (Disney beror gennemgående også for substantielle fortællinger og gode karakterer), men det er en anden fortælling, som er henvendt til en anden og – i det væsentlige – yngre målgruppe, end det er tilfældet med det folkeeventyr, der ligger bag både opera og tegnefilm.

Hertil skal man selvsagt ikke glemme, at Askepot faktisk er en god og substantiel fortælling, der behandler en række vægtige emner. Det væsentlige er selvsagt overgangen fra barn til voksen, fra underkuet pige til selvstændig kvinde. Men hertil også søskendejalousi samt lavadlens snobberi og mindreværdskompleks i forhold til de højere klasser.

Rossini og Ferretti har dygtigt formået at skabe en hårfin balance mellem det komiske og det alvorlige, der bringer operaen ind i samme kategori som eksempelvis Mozart og da Pontes Don Giovanni og Cosi fan Tutte. Dette er primært opnået ved at lave en klar fordeling af komiske og alvorlige roller. De alvorlige roller er Angelina, prins Ramiro samt sidstnævntes rådgiver Alidoro. De komiske roller er omvendt Don Magnifico, Angelinas to halvsøstre samt prinsens tumpede kammertjener Dandino. Den mest seriøse rolle er klart Angelina, der i løbet af forestillingen skal udvikle sig fra underkuet og forsmået lillepige til selvstændig og handlekraftig kvinde. Ikke nogen helt let opgave, når Disneys version af karakteren er så markant en karakter for snart sagt hver eneste tilhører. Her kunne den Jyske Opera måske have overvejet at undlade at markedsføre operaen som Askepot, men under den oprindelige italienske titel. Det lykkedes dog flot for Victoria Simmonds at frigøre sig fra de værste Disney-klicher og skabe en selvstændig karakter med både dybde og skønhed.

Den Jyske Opera har heldigvis valgt en traditionel opsætning, der foregår i et univers, hvor både prinser og prinsesser ligner noget fra et eventyr, som man bedst husker og forstiller sig dem. Opsætningen, der i øvrigt er en co-produktion med Opera Holland Park i London, understøtter dygtigt de forskellige elementer i fortællingen. Det sker dog ikke uden en – fristes jeg til at sige – vis subtilitet, sådan at eventyrets magi ikke forsvinder. Som eksempel fremhæves det komiske element ved at de to søstres kjoler er så overlæssede og farverige, at dette i sig selv fremkalder stor morskab. Deres forlorne snobberi afsløres enkelt og genialt uden at der gøres vold på fortællingen. Udover i det væsentlige at være godt sunget af alle de centrale karakterer, skal opsætningen også roses for at have kræset for masser af detaljer i personernes mimik og udtryk, sådan at de ikke kun gennem sangen bliver levende og nærværende.

Fra orkestergraven gnistrer Rossinis vidunderlige crescendoer, hver gang intrigerne spidser til og det hele er ved at gå galt. Her kunne jeg måske godt have ønsket mig bare en smule mere nerve fra Copenhagen Phil, der tirsdag var lidt for rutinerede til, at det for alvor slog gnister helt ud i salen.

Ros skal der også lyde til Den Jyske Operas programredaktion, der har sammensat et substantielt program med en god og fyldig artikel af Robert Thicknesse, der på trods af at være forkortet, kommer godt ind under huden på operaen og alle dens mange emner. Jeg er i det hele taget rigtig godt tilfreds.

La Cenerentola kommer helt sikkert til et sted i nærheden af, hvor du bor, hvis ikke den allerede har været det. Således går Den Jyske Operas turné forbi Vordingborg, Albertslund, Odense, Vejle inden der afsluttes i Aalborg i starten af December. Se mere her:

http://www.jyske-opera.dk/dk/oplev-opera/askepot/

Som de fleste andre ouverturer er ouverturen til La Cenerentola et minitableau over selve operaen, hvor mange af dens musikalske motiver præsenteres. Her er det den temperamentsfulde dirigentlegende Arturo Toscanini, der leder hvad der lyder til at være et 100 mand stort NBC Symphony Orchestra fra 1940erne igennem alvoren, humoren, eventyret og de store følelser i en af Rossinis mest elskelige ouverturer. Men er en sådan orkesterbesætning ikke alt for stor til en opera fra 1817? Nej!

https://www.youtube.com/watch?v=uTkVpWrcM24

 

 

 

 

P.N.

P.N. er vores anmelder og polyglote kulturskribent ved aarsskriftet-critique.dk.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside