Koncert: Wagner og Beethoven

Da Jakob Levinsen i en kommentar i Weekendavisen i forbindelse med lukningen af DR Underholdningsorkestret i 2014 spåede, at det måske slet ikke ville være så slemt endda, hvis orkestret fik lov at slippe fri fra det licensbetalte X-faktor-tyranni, tog jeg det som ren ønsketænkning. Nu tyder noget på, at Levinsen måske kunne gå hen og få ret. For siden er orkestret genopstået som Danmarks Underholdningsorkester. Finansieringen er kommet i hus med støtte fra blandt andet Louis-Hansen Fonden, Augustinus Fonden samt A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Mange af de samme musikere er med, og Adam Fischer er stadig i spidsen for orkestret, så han kan fortsætte sin fortrinlige arbejde med orkestret. Størst international anerkendelse har orkestret høstet for sine eminente indspilninger af Mozarts symfonier, der blev udgivet samlet i 2013. Den planlagte indspilning af Beethovens symfonier strandede, da orkestret blev lukket. I hvert fald indtil nu. For med fondsmidler er det nu lykkedes at skaffe penge til, at orkestret kan arbejde videre med Beethoven-projektet. Symfoni nr. 1 og 8 er blevet indspillet; og nu er tiden kommet til nr. 2 og 4, som man kunne høre ved søndagens koncert.

Det virker næsten demonstrativt, at Underholdningsorkestrets koncerter afholdes i det gamle radiohus’ koncertsal på Frederiksberg, der nu er en del af musikkonservatoriet. Det tyder i hvert fald på, at orkestrets ledelse har bedre smag for arkitektur end bagmændene bag DR’s koncerthus i Ørestaden, der antageligvis har gjort sig ganske nøje umage med at udtænke, hvordan man kunne genere brugerne mest muligt hele vejen fra indgangen, gennem garderoben, ind i salen og tilbage igen. De gamle lokaler er så afgjort mere praktiske, og pladserne var heldigvis totaludsolgt.

Programmet var næsten rent wienerklassisk med de to Beethoven-symfonier som hovedværkerne. Der var kun gjort plads til en enkelt afvigelse i form af Wagners Siegfried Idyll fra 1869. Dette værk må have skabt Idyll i hjemmet i Tribschen, hvor komponisten skænkede det som fødselsdagsgave til sin hustru Cosima, og lod det opfører af et kammerorkester på husets trappe. Mindre idyl skabte det, da Wagner på grund af pengemangel måtte tage gaven tilbage og sælge partituret. Et spøjst valg til en koncert, der står i wienerklassicismens tegn. Både tempo og klangmæssigt ligger stilarterne langt fra hinanden. Som introduktion virker den nærmest ambivalent. Den sender mig stemningsmæssigt et andet sted hen.

Men valget skal nok ses i et andet lys end stemningsmæssig samklang. Det viser, at koncerten peger fremad: Fra orkestrets og dirigentens sikre udgangspunkt i Mozart mod Beethoven og romantikken bag ved ham. Beethoven kan ses som bindeleddet mellem den wienerklassiske strenghed og den romantiske patos. Netop Wagner erklærede jo, at Beethoven havde udtømt instrumentalmusikkens muligheder, og at der nu ikke var andet at gøre end at søge nye veje i vokalmusik og musikdramatik.

Var man faldet lidt hen til Wagners magelige fødselsdagsgave, kom man i den grad ud på kanten af sædet, da Fischer tog fat om struben på Beethovens symfoni nr. 2 i D-dur fra 1802. Fischers stilmæssige tilgang til Beethoven er på mange måde den samme som med Mozart-symfonierne, nemlig at symfonierne spilles i et rasende hurtigt tempo og med heftige dynamiske udsving. Når dette gøres med et mindre kammerorkester som Underholdningsorkestret, opnås der en effekt, der befrier dem for meget af den romantiske patos, som tidligere tiders dirigenter har lagt ned over værkerne. Mozart og Haydn desværre bliver berøvet meget af den boblende friskhed, som er det der netop giver de værker saft og kraft, hvis de spilles for langsomt og romantisk med en for tyk orkesterklang. Beethoven var en overgangsfigur, og hans musik rummer både wienerklassicismens strenge former og den romantiske patos, og han kan derfor holde til lidt af begge dele, og jeg kan ikke gentage nok, hvor godt det klæder musikken, at den bliver spillet voldsomt og dynamisk. Det synes ganske enkelt at gå fint i spænd med komponistens temperamentsfulde gemyt. Fischer er dog ikke alene med denne tilgang. Paavo Järvi har sammen med Die eutsche Kammerphilharmonie Bremen indspillet alle Beethovens symfonier efter samme devise. Indspilningerne er fremragende og kan anbefales varmt, mens vi venter på Fischers Beethoven-serie.

Fischer tilgang klæder ikke kun D-dur-symfonien, men også den lidt senere B-dur-symfoni fra 1806, der har stået lidt i skyggen af på hver siden at være omgivet af musikhistoriske sværvægtere som komponistens 3. og 5. symfoni. Det ændrer dog ikke ved, at nr. 4 stadig har en finurlig, ungdommelig friskhed, som de to andre på ingen måde har. De har imidlertid så meget andet. Nr. 4 er et godt valg for den kræsne lytter, der finder nr. 3 og nr. 5 for tunge. Den berømte langsomme adagio-introduktion, der pludselig løber afsted i rasende allegro con brio står så meget i kontrast til Eroicas to kanonbrag som noget næsten tænkes kan. På den tid var det ikke uhørt at starte en symfonis første sats med en langsom indledning, men stemningsskiftet i den første sats er noget umiskendeligt Beethovensk! Fischer dirigerede værket med en gestik, der fik ham til at ligne en bokser, der nærmest skulle tæske musikken ud af orkestret. Igen synes det at være præcist i Beethovens ånd.

Da de stormende bifald havde lagt sig, kunne Fischer til slut bekendtgøre, at orkestret har fået en bevilling på finansloven frem til 2020 på 1,5 mio. kr. om året til dækningen af administrationen af orkestret. Det skulle selvfølgelig fejeres; og hvad kunne være mere passende end ouverturen til Figaros Bryllup! Jeg kan selvfølgelig kun være begejstret!

Forårets koncertprogram med Underholdningsorkestret er allerede på banen; og det byder blandt andet på Mahlers 4. symfoni, Beethovens violinkoncert, Mozarts Sinfonia Concertante og Schuberts Messe i Es-dur. Køber man billetter nu, kan man få 3 koncerter for to koncerters pris.

Endelig skal der lyde en opfordring til at støtte orkestret ved at melde sig ind i dets venneforening. Se mere her, hvor der også kan købes billetter til forårets koncerter:

http://underholdningsorkester.dk/