Håndbog i Dansk Politik

28. november 2016
3 minutters læsetid

Dansk offentlig viden om administration skal ikke eksporteres til andre lande, der bestemt ikke vil få gavn af at få indført den socialistiske danske velfærdsmodel. Partiet er mod loven om kommuners og amters samarbejde med selskaber, der indfører et socialistisk fallitbo i Danmark.

At tænke sig. Det fandtes der, for enogtyve år siden, et dansk politisk parti der mente. Partiet havde ved det forudgående folketingsvalg fået 6.4 procent af stemmerne og dermed 11 mandater i Folketinget. Folketingets nuværende formand udgjorde i øvrigt et af dem.

Er det længe siden? Hvem ved? For nylig havde jeg i professionel sammenhæng fornøjelsen af en lille times manuduktion med en ung dame, der lige og lige må være født i indeværende årtusinde. En af manuduktionens opgaver var at finde noget i en avis fra 1976. Vi fandt datoen og slog op. Artiklen var der underligt nok ikke på selve datoen. Jo, nu skal du se min ven. I dag får vi alting i samme sekund det sker; tiden er i sandhed blevet relativ.

Lad os likvidere en indvending til. Engang fandtes der et politisk parti i det danske Folketing, der mente at der fandtes en verdensomspændende jødisk sammensværgelse. Senere hen et politisk parti, der mente at endemålet måtte være nationalisering af al privat ejendom. Tættere på vor tid fandtes der politiske partier, der mente at Storebæltsbroen var komplet overflødig, at etableringen af et bredbåndsnet var en skjult bevilling til militæret og endog et pænt, regeringsbærende politisk parti, der mente at vi inden år 2000 ville have en arbejdsuge på 15-20 timer. Sådan er alt relativt; politiske partier er jo ikke sandhedsvidner.

Anliggendet her er den principielle stillingtagen, indeholdt i citatet. Noget der er underligt, den dag i dag, er den omsiggribende omklamring af vort land, vor samfundsmodel og vor levemåde. Vi lever i et fantastisk land meddeler folkevalgte fra højre til venstre; nationalkonservative og socialdemokrater ikke sjældent i skøn forening. Visse dog mere frenetisk end andre. Danmark er et smørhul, bedst i verden, lykkeligst i verden, flexicurity, stegt flæsk med persillesovs, realkreditsystem, filmindustri, grøn omstilling, korruption, tv-drama, ligestilling i parforholdene, den afslappede attitude, hyggen, højskolesangbogen, Olsen-banden, Matador, listige værtshuse og meget andet. Lær os at råde stort // så rig en arv! som det hedder i et gammelt vers.

Vist så. Men der er også meget galt; meget at brokke sig over. Et liberalistisk festskrift kalder landets uduelige opposition det forsigtige regeringsgrundlag, der blandt andet foreslår en vækst på 0.3 procent i det offentlige forbrug. Man forestiller sig hvorledes Danmarks Radio hvæsser kniven og forbereder vridemaskine-interview i den forbindelse. Kan det virkelig være rigtigt? 0.3 procent? Hvilken umenneskelighed. Imedens ansøgningerne om julehjælp for 26. år i træk givetvis slår alle rekorder.

Her følger et anderledes festskrift. Det stammer, lige som citatet i indledningen, fra bogen Håndbog i Dansk Politik 1995, og gengiver Fremskridtspartiets stillingtagen til en række politiske spørgsmål. Partiet er savnet, mener nærværende forfatter.

Om arbejdsmarkedspension:

Partiet advarer mod, at der indføres en arbejdsmarkedspension, der vil blive alt for belastende for dansk økonomi. Vi kan ikke holde til at have så kæmpemæssige milliardbeløb bundet i halv- og helsocialistiske fagforeningsfonde. Pengene skal være i fri bevægelighed. Derved giver de det største afkast, den største produktion og flest arbejdspladser.

Om ferie:

Vi skal bestille noget mere. Derfor skal ferien afkortes med én uge, så der igen bliver fire uges ferie. (!)

Indskudt kommentar: Prøv selv at sig det i kaffestuen. Ikke så få danskere er klar til at tvangsindlægge dig.

Om radio og TV:

Vi havde ikke haft et socialistisk Danmark, hvis vi havde haft fri radio og TV. Det strider imod danske frihedstraditioner, at så vigtige medier som radio og TV dirigeres af meget snævre grupper, som bevidst udnytter medierne til egoistisk agitation for egne ideer og synspunkter. De ansatte i DR er ikke blot en samling røde lejesvende, men tillige nogle forkælede egocentriske klynkere. Det ville være sundest for dem selv, hvis de blev fyret, så de kunne komme til at opleve den del af livets hårdhed, som modner og beriger.

Miljøpolitik, generelt:

Lovene på miljøområdet har kun til formål at ansætte personale inden for den offentlige sektor for at straffe erhvervslivet. Mange af tiltagene på miljøområdet er spekulationsfostre fra erhvervsfjendske miljøteoretikere, hvis egentlige formål er at styrke sagsbehandlersamfundet.

Offentlig sektor:

Folketinget skal vedtage en plan for nedtrapning af antallet af offentligt ansatte, således at mindst ½ million af dem, der for øjeblikket er ansat for mange af i den offentlige sektor, kan komme ud i beskæftigelse, der gavner eksporten. (…) Hver gang, der nedlægges én offentlig stilling, letter det erhvervslivets omkostninger i en sådan grad, at der bliver mindst to arbejdspladser mere i den private sektor.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside