De borgerlige kriminaliserer Bibelen

19. november 2016
4 minutters læsetid

Regeringen vil indskrænke religiøse forkynderes ret til at billige en række kriminelle handlinger som led i dens kamp imod radikal islamisme. Men den foreslåede lovændring har en bagside, for den risikerer også at kriminalisere kristne prædikanter, påpeger frikirkepræst Magnus Nørgaard Sørensen.

Af Magnus Nørgaard Sørensen

Det antages ofte, at religionsfrihed og demokrati hører sammen. Demokratiet og de liberale frihedsrettigheder handler dog om vidt forskellige ting. Demokrati handler om, hvem der skal bestemme, og frihedsrettigheder handler om, hvor meget de pågældende kan bestemme. Flertalsstyret kan meget nemt føre til krænkelse af mindretallets rettigheder i demokratiets og lighedens navn.

 

Selvom Grundloven af 1849 indførte en forfatning, der lå tæt op ad det gamle ideal om en blandet forfatning (respublica mixta), og derfor i højere grad sikrede mindretal, er det efterhånden blevet udhulet gennem landstingets afskaffelse og indførelse af parlamentarismen. Vi står nu nærmest med et rent demokrati – noget som flere tænkere gennem tiden har forudsagt, kunne ende i tyranni. Og i dag blander øvrigheden sig da også mere og mere i borgernes liv.

Den demokratiske øvrigheds overgreb

Traditionel lutherdom inddeler menneskelivet i tre stænder med hver sin øvrighed – eller fader som Luther kalder det i sin Store Katekismus: husstanden, landet og kirken.  Husstanden, familien, er den første stand, hvorfra de andre er afledt. Således er øvrigheden afledt af fader-embedet og ikke omvendt.[1]

Den demokratiske øvrighed i Danmark har langt på vej afskaffet husfaderens øvrighedsmagt inden for husstanden: forældrene må ikke længere udøve deres gud- og naturgivne revselsesret, og hvis de gør det, risikerer de at måtte overlade deres børn til statens opdragelse. Det svarer i øvrigt til, hvordan staten i øvrigt de facto har afskaffet ægteskabet som institution ved at gøre det kønsneutralt og indføre mulighed for skilsmisse med et klik med musen.

Nu er turen så kommet til den gejstlige øvrighed, præster og forkyndere, hvad enten det er statskirkens egne eller en gammelluthersk frimenighedspræst som jeg.

Hvad er billigelse?

Det er allerede forbudt offentligt at tilskynde til forbrydelser (straffeloven § 136 stk. 1). Det kan jeg leve med i forhold til revselsesretten.

Jeg revser ikke mine børn. Jeg fraråder også min menighed at gøre det, så længe det er forbudt, fordi konsekvensen herved vil være værre, selvom jeg i øvrigt mener, at øvrigheden har overskredet sit mandat ved at forbyde det. Men det er ikke nok for vores øvrighed. Det skal derfor nu også forbydes udtrykkeligt at billige visse strafbare handlinger, herunder vold mod børn, som fysisk afstraffelses betragtes som.

Den demokratiske øvrighed i Danmark har langt på vej afskaffet husfaderens øvrighedsmagt inden for husstanden: forældrene må ikke længere udøve deres gud- og naturgivne revselsesret, og hvis de gør det, risikerer de at måtte overlade deres børn til statens opdragelse.

Det er ikke helt klart, hvad der skal til for udtrykkeligt at billige en strafbar handling, når der nu ikke er tale om en decideret tilskyndelse. Det er ifølge bemærkningerne til lovforslaget fortsat tilladt at agitere for revselsesrettens genindførelse, så længe man ikke billiger revselse før denne ret er genindført.[2] Og så skulle man tro, at alt var, som det skulle være, når jeg nu fraråder udøvelse af forældrenes Gud- og naturgivne revselsesret.

Men det er det ikke. Der står nemlig også i bemærkningerne til lovforslaget:

“Den blotte oplæsning eller gengivelse af et skriftsted eller af religiøse forskrifter, hvori der gives udtryk for en opfordring eller støtte til strafbare handlinger, vil heller ikke være omfattet af kriminaliseringen, medmindre den pågældende tilslutter sig (billiger) det oplæste eller gengivne i en eller anden form. En religiøs forkynders oplæsning af f.eks. Bibelens eller Koranens budskaber om korporlig afstraffelse vil derfor som udgangspunkt ikke være omfattet af kriminaliseringen.”[3]

Her skal man lægge mærke til ordet ”medmindre”. Det betyder, at såfremt man læser en bibeltekst som Ordsprogenes Bog 13,24; 19,18; 22,15; 23,13-14; 29,15 og Hebræerbrevet 12,5-7, som alle udtrykkeligt billiger fysisk afstraffelse, og efterfølgende tilslutter sig eller billiger det læste, så kan man blive straffet. Hvis man altså tilslutter sig det læste med et ”Amen” eller forkynder, at det er Guds ord og dermed sandt, så risikerer man at blive straffet.

Kriminalisering af forkyndelsen

Det er på ingen måde klart, om en tilslutning til Bibelens udtrykkelige billigelser af fysisk afstraffelse vil være omfattet af kriminaliseringen, selvom forkynderen fraråder udøvelse af fysisk afstraffelse, så længe det er forbudt. Det er slet ikke givet, at anklagemyndighed og domstole vil nå frem til det på baggrund af bemærkningerne til loven eller Justitsministerens tvetydige svar på spørgsmål herom.

Det er mig bekendt første gang, præster og forkyndere i Danmark risikerer at blive straffet for at forkynde Biblen.

Mens jeg kan leve med ikke at udøve revselsesret eller tilskynde hertil, så kan jeg ikke som ortodoks luthersk præst undlade at tilslutte mig og billige hele Den Hellige Skrift, som jeg har aflagt præsteed på. Som apostlene i Apostlenes Gerninger 5,29 og som det bekendes i Den Augsburgske Bekendelse artikel XVI, så må man her adlyde Gud mere end mennesker og fortsætte med at tilslutte sig hele Guds ord.

Skal reformationsåret virkeligt indledes med at straffe evangelisk-lutherske præster og andre, der tilslutter sig Biblen som Guds ord? Skal landets i øvrigt mest øvrigheds- og lovlydige borgere gøres til forbrydere, fordi øvrigheden vil ramme nytilkomne, der omgår de eksisterende love?

Det er mig bekendt første gang, præster og forkyndere i Danmark risikerer at blive straffet for at forkynde Biblen.

Spørgsmålet er også om loven er i strid med Grundlovens bestemmelser om religionsfriheden (§ 67 og 70) [4]eller statens pligt til at understøtte den evangelisk-lutherske kirke (§ 4), til hvis bekendelsesskrifter hører den Bibel, man ikke længere må tilslutte sig.

Vil man protestere mod loven, kan man skrive under her.

Magnus Nørgaard Sørensen, Cand. theol. og BA Jur., Juridisk konsulent og præst i Den Evangelisk Lutherske Augustanakirke i Aarhus.

Noter

[1] Se Luthers forklaring til det fjerde bud i Store Katekismus.

[2] Se pkt 2.1.3. i bemærkningerne: http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l18/html_som_fremsat.htm

[3] Se pkt 2.1.3. i bemærkningerne: http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l18/html_som_fremsat.htm

[4] Læs analyse fra Tænketanken Justitia her. Læs høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder her.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside