Alt-Right: Et politisk og religiøst alternativ?

7. november 2016
3 minutters læsetid

Af Jacob Christiansen Senholt

Foranlediget af Johansens udmærkede introducerende artikel til alt-right bevægelsen i USA føler jeg mig forpligtet til at bidrage til diskussionen med et par kommentarer til dette voksende og stærkt heterogene fænomen. Hvor Johansens artikel opridser udviklingen i de konservative strømninger i og omkring det Republikanske Parti, har dette indlæg i højere grad fokus på de ideologiske rødder uden for mainstream-konservatismen, som har påvirket og medvirket til fremvæksten af et alternativt højre.

Det er korrekt, at man med en vis rimelighed kan etablere en modstilling i amerikansk højre-konservatisme mellem et ’Old Right’, der er Kristent og palæo-konservativt, og et ’New Right’ eller alt-right, som er mere progressivt og som bryder med de etablerede politiske spilleregler. I mine øjne går modstillingen dog for langt, når den hævder at alt-right bevægelsen er sekulær. Alt-right bevægelsen er på ingen måde irreligiøs og sekulær, men er i allerhøjeste grad funderet i en religiøs og mytisk forestillingsverden. Skal man kalde den ikke-religiøs, kan det højest være i forstanden: ikke-kristen eller anti-kristen.

Alt-right bevægelsens oprindelse i USA blev i de tidlige år blandt andet anført af Richard Spencer, som etablerede en hjemmeside og blogportal med navnet Alternative Right i 2010, få år efter at begrebet var blevet introduceret af Paul Gottfried. I forbindelse med lanceringen blev det klart at Spencers politiske og religiøse udgangspunkt var hvad han selv valgte at kalde ’radikal traditionalisme’. Han hentede flere af sine faste skribenter fra miljøet omkring tidsskriftet Tyr, opkaldt efter den nordiske krigsgud. Tyr udkom første gang i 2002 og var med til at etablere og manifestere en obskur, men indflydelsesrig, scene omkring begrebet radikal traditionalisme, der kombinerede elementer fra den såkaldte traditionalistiske skole, repræsenteret ved modernitetskritikere som René Guénon og Julius Evola, det europæiske nye højre, repræsenteret ved franskmændene Alain de Benoist og Guillaume Faye og elementer af hedensk og norrønt tankegods, repræsenteret ved amerikanske intellektuelle som Stephen MacNallen, Collin Cleary og Stephen Flowers.

Tyr-skriftets hjemmeside introduceres bevægelsen således:

What does it mean to be a radical traditionalist?

It means to reject the modern, materialist reign of  “quantity over quality,” the absence of any meaningful spiritual values, environmental devastation, the mechanization and over-specialization of urban life, and the imperialism of corporate monoculture, with its vulgar “values” of progress and efficiency. It means to yearn for the small, homogeneous tribal societies that flourished before Christianity—societies in which every aspect of life was integrated into a holistic system. (http://www.radicaltraditionalist.com/tyr.htm)

Hævdelsen af det før-kristne som essentielt er således noget alt-right bevægelsen har fra bl.a. traditionalister, og er ligeledes noget, der ligger i forlængelse af den inspiration man har hentet fra det nye højre. Det skal her understreges at vi taler om indflydelsen på og blandt udvalgte ledere og talspersoner, og at disse holdninger ikke nødvendigvis kan genfindes i den almene amerikanske alt-right tilhænger, der ikke nødvendigvis er bekendt med disse tænkere og deres ideologiske ophav.

Et godt eksempel på den subtile indflydelse som det nye højre har haft på alt-right bevægelsen er deres tekno-fetichisme, som på mange måder skal ses i forlængelse af det nye højres hævdelse af en ’arkæofuturisme’, der kombinerer arkaiske idealer med teknisk futurisme. Det arkaiske skal her forstås som en filosofisk grundanskuelse der på mange måder minder om en post-nihilistiske nietzscheanisme, som Nietzsche læses af bl.a. Martin Heidegger og Ernst Jünger, hvor ideen om væren og viljen til magt fremhæves, og som leverer en filosofisk position og livsanskuelse som annammer de ’hedenske’ græsk-romerske arkaiske idealer. Set fra et alt-right perspektiv er Donald Trumps slogan ’Make America Great Again’ i virkeligheden et udtryk for arkæofuturisme anno 2016, som det udlægges af alt-right webredaktøren Hannibal Bateman:

When Thiel intoned: “When Donald Trump asks us to Make America Great Again, he’s not suggesting a return to the past. He’s running to lead us back to that bright future.” If he knows it or not, he’s making a call for the archeofuture. It’s a call to greatness, a call to become everything that we are and could be. Regardless of the outcome of this or that election, we need to start dreaming again. As if in a subterranean slumber our people’s spirit waits to be awakened, and when it does, not only will we save who we are, but we will build who we can become. (http://www.radixjournal.com/blog/2016/7/22/archeofuture-now)

Citatet er et godt eksempel på hvorledes det Europæiske Nye Højres obskure blanding af venstreorienteret post-modernisme, paganisme, radikal konservatisme og traditionalisme pludselig har fået en højst overraskende indflydelse i den Amerikanske præsidentvalgkamp, hvor Hillary Clinton-lejren i flere omgange har forsøgt at fremhæve alt-right som Trumps helt store akilleshæl.

Alt-right bevægelsen er således ikke blot et opgør med konservatismen, hvad enten det er mainstream republikanisme, Tea-Party religiøsitet eller palæo-konservatisme. Den er også et forsøg på at fremvise et radikalt politisk og religiøst alternativ der er hinsides noget før set i Amerikansk politik.

 



Jacob Christiansen Senholt er cand. mag.
 i idéhistorie og religionsvidenskab og ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet, hvor han har forsket i det nye højre og alternative politisk-religiøse fænomener.

.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside