Frihed og censur i terrorens tid

21. oktober 2016
2 minutters læsetid

Af Jon Eirik Lundberg

K an man forsvare demokratiet ved hjælp af censur? Når det der udgør demokratiets essens er den frie samtale? Ifølge justitsminister Søren Pind er svaret ja. Regeringens pakke af 22 tiltag mod radikalisering (https://www.information.dk/indland/2016/10/statsligt-debattoerkorps-forhindre-online-radikalisering) vil gøre det sværere at agitere for bevægelser, der søger at destruere den demokratiske samfundsorden.

Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, mener denne tilgang går for vidt, og sigter formentlig til tiltag nr. 2, 3 og 4. Der vil ikke være noget problem med Grundloven, indrømmer han. Men ”man kan forestille sig, at der kan være nogle problemer i forhold til ytringsfriheden i den europæiske menneskerettighedskonvention” (https://www.dr.dk/nyheder/indland/kritikere-ryster-paa-hovedet-ad-pinds-propaganda-kamp).

Mchangama antager, at der i Menneskerettighedskonventionen findes bestemmelser, der forhindrer den form for begrænsninger, Søren Pind vil have indført. Argumentet hviler på en særligt idealistisk og universialistisk forståelse af frihedsrettighederne.

Ytringsfrihed bliver som udgangspunkt forstået som en frihed til at sige hvad som helst, kun begrænset af allerede eksisterende bestemmelser i straffeloven (hetz, chikane, trusler, etc.). Men både FNs og EUs menneskerettighedskonventioner går videre end dette. I ”The European Convention on Human Rights”, finder vi følgende uddrag:

“ARTICLE 17

Prohibition of abuse of rights

Nothing in this Convention may be interpreted as implying for any State, group or person any right to engage in any activity or perform any act aimed at the destruction of any of the rights and freedoms set forth herein or at their limitation to a greater extent than is provided for in the Convention.”

Og FNs Menneskerettighedskonventions sidste artikel, nr. 30 lyder:

”Nothing in this Declaration may be interpreted as implying for any State, group or person any right to engage in any activity or to perform any act aimed at the destruction of any of the rights and freedoms set forth herein.”

Der tages altså forbehold mod f.eks. netop den type propaganda, Søren Pinds tiltag søger at ramme. Det betyder, at IS-propaganda, eller anden propaganda, der agiterer for krænkelser af andre menneskers rettigheder, sådan som de er beskrevet i de to konventioner, på intet tidspunkt er eller har været beskyttet af disse konventioner. Derfor er de beskrevne tiltag heller ikke et udtryk for censur, i ordets traditionelle forstand: som en begrænsning i nogens frihed.

Der eksisterer ingen frihed til at agitere for kriminelle strukturer som IS nedskrevet i nogen konvention. Pinds tiltag er ikke et indgreb i agitatorernes frihed. Men de er til gengæld en håndhævelse af alle andres nedskrevne friheder, især friheden fra den type agitation, der er beskrevet, og de handlinger den agitation lægger op til. Konventionerne er ment at beskytte demokratiet fra dets totalitære fjender, og det ser ud til at være lige præcis den opgave, justitsministeren har taget på sig.

 



Jon Eirik Lundberg, (f. 1974) Cand. Mag. i filosofi fra Københavns Universitet, skribent og kunstformidler. Mit filosofiske omdrejningspunkt er den politiske frihed. Hvad er det der skaber den, hvad er der gået galt de gange den er gået tabt, hvordan kan man forstærke den og bringe den andre steder hen, hvor den er efterlyst.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside