EU-lovgivningstoget afgår: Destination ukendt.

Af Morten Jarlbæk Pedersen

Det er bestemt ingen hemmelighed, at lovgivnings- og regeludstedelsesprocessen i Bryssel kan forekomme temmelig uoverskuelig. Hvor vi i Danmark har én klart defineret proces, og hvor Folketinget skal nikke til ethvert lovforslag, så er det slet ikke så simpelt på EU-plan. Dertil kommer, at reguleringsaktiviteten i Bryssel er langt større, og at processen er temmelig meget mere langvarig.

Skal noget f.eks. vedtages efter den ordinære lovgivningsprocedure, beskrevet i artikel 294 TEUF, hvor Ministerrådet og Europa-Parlamentet er ligestillede lovgivningskamre? Eller skal man vedtage efter en af de utallige undtagelser for denne procedure? Skal parlamentet høres, eller skal de godkende det endelige resultat? Og hvad med f.eks. den sociale og økonomiske komité – skal den høres? Man kan med andre ord hurtigt miste overblikket!

Det anerkender man også i EU-systemet. Og derfor har Europa-Parlamentet været så venlig at lave en hjemmeside, der opsummerer status på de forskellige lovgivningsmæssige tiltag, som findes rundt omkring i maskineriet.

Således oplyst kan man nu – og med viden om den historiske og forhandlingsmæssige baggrund, der har skabt det – måske tilgive den næsten uendelige kompleksitet, som det at vedtage EU-regler er. Der er dog grund til at dvæle kort to ting, inden man går oplyst og gladere ud i verden. For det første ved den toganalogi, som Europa-Parlamentet har valgt; den er nemlig næppe alt for heldig. For andet ved sprogbrugen, der er alt andet end neutral og giver indtryk af en side, hvis formål ikke er at skabe transparens, men snarere at fremmane et bestemt (selv)billede af Europa-Parlamentet og EU som helhed.

Toget kører. Ikke altid til tiden. Men det kører!

Hele siden er bygget op som en afgangstavle, man kunne finde på banegården i enhver større, europæisk by, og siden kaldes derfor passende for ”legislative train”. På afgangstavlen kan man finde en lang række overskrifter, der angiver lovgivningsmæssige temaer. Man kan så trykke på hvert tema for at få information om de enkelte lovgivnings- og andre tiltag, som findes under overskriften. Man kan kigge på både ”Departures”, ”Expected Arrivals” og ”Derailed”.

Analogien er sandsynligvis valgt, da den giver indtryk af rettidighed og planmæssighed. Alting kører – om man så må sige – på skinner. Og et mere effektivt europæisk samarbejde er der vel ingen, der kan være modstandere af, vel?

Men analogien stopper bare ikke der. Man fremmaner samtidigt billedet af et ustoppeligt maskineri, der for alt i verden skal fremad. Et stort system af afgange og ankomster, og det hele skal helst gå op i en højere enhed, også selvom det betyder, at man af og til må springe en station over. Det kender f.eks. flere af DSB’s kunder til. Uanset om dette måtte være et billede, der vinder genklang hos læseren eller ej, så er det sandsynligvis ikke et billede, Europa-Parlamentet ønsker at fremmane. Men analogien tillader det, ja, nærmest fordrer det. Det er således ikke usandsynligt, at siden ikke bidrager til større forståelse, men snarere til større irritation over det europæiske samarbejde. Og det var vist ikke hensigten.

Er formålet reelt åbenhed?

Åbenhed er vigtigt – ikke mindst i et overnationalt samarbejde, hvor folk fra mange forskellige lande skal kunne følge med i sagernes gang. Og derfor er formålet med siden da også prisværdigt. Man kommer dog hurtigt til at spørge sig selv, om åbenhed reelt er det egentlige formål med afgangstavlen. Af større vægt end analogiens indbyggede udfordringer er nemlig sidens sprogvalg.

Sammenligner man f.eks. med Folketingets hjemmeside, hvor man også kan finde en liste over lovforslag under behandling, bliver man ret hurtig klar over forskellen. Det europæiske lovgivningstog har ikke blot en afgang, der hedder ”Internal Market / Taxation”, men en afgang, der hedder ”Deeper and Fairer Internal Market / Taxation”. Det har ikke en afgang, der blot hedder noget med interinstitutionelle affærer, men en afgang, der hedder ”Union of Democratic Change”. Og det har ikke en afgang, der hedder TTIP, men en afgang, der hedder ”Reasonable and Balanced Free Trade Agreement with the United States”.

Man har tydeligvis gjort sig umage for at finde værdiladede overskrifter – og i flere tilfælde overskrifter, det intet siger om indholdet. Modsat f.eks. et dansk lovforslag, der kunne hedde noget i retningen af ”Forslag til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning” eller ”Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven”.

Ud for hver enkelt tema på den europæiske lovbanegård kan man ydermere se et tal, der angiver omkostningen ved ”non-Europe” – altså hvad vi går glip af i velstandsfremgang, hvis Unionen ikke får gennemført dette eller hint tiltag. Det svarer til, at Folketinget i overskriftsform skulle oplyse om det estimerede velfærdstab ved ikke at gennemføre en bestemt lovgivning. Det gør man af åbenlyse årsager ikke, da den slags er politisk information, der ikke sømmer sig for et neutralt, lovgivende organ at fremhæve. I stedet er denne information hertillands henvist til bemærkningerne og bilagene til de enkelte lovforslag.

Kommunikation af egne fortræffeligheder er ikke det samme som åbenhed

Det samlede billede er således, at ”Legislative train” ikke fremstår som et seriøst bidrag til større gennemsigtighed i EU-systemet, men snarere som et kommunikativt eller identitetskonstruerende redskab på linje Europa-Kommissionens forsøg på at skabe en ”ny fortælling om Europa” eller EU-superhelten ”Captain Euro”. Frem for at fremstå som en neutral lovgiver, der er hævet over den politiske materie, præsenterer Europa-Parlamentet med denne side sig selv som det modsatte. Det er måske næppe overraskende, men man må så samtidig spørge sig selv, om ikke den europæiske lovbanegård netop udstiller flere af de træk, som Unionens kritikere ynder at fremhæve?


Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol. og ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han arbejder med erhvervsorganisationers indflydelse på lovgivningsarbejdet. Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.