Analyse: Derfor er Trumps chancer små

Af Thomas Gress

Tilbage i juli sidste år spåede jeg Donald Trump gode chancer under primærvalgene. Hvorfor? Fordi han, modsat de andre republikanske kandidater, valgte at gøre indvandringen og den politiske korrekthed til valgkampens omdrejningspunkt. Som bekendt endte det med en sejr, mod ”eksperternes” forventninger, Trumps uortodokse stil og især hans tydeligvis meget overfladisk indsigt i emnerne til trods. Han vandt på sin mavefornemmelse.

Af den grund ventede mange Trump-tilhængere derfor også, at Trump nemt ville knuse Hillary Clinton; en kvinde, hvis eneste valgsejr var i en delstat, hvor det er umuligt for demokraten at tabe. En kvinde tynget af skandaler, de fleste mennesker ville ryge bag tremmer for.

Nemt ville det dog aldrig blive. Det er der er overordnet tre årsager til: antallet af modstandere, medierne, og de uafhængige vælgere.

For det første under primærvalgenes kaotiske fjernsynsdebatter umuliggjorde deltagerantallet eftertænksomme besvarelser på ordstyrernes spørgsmål. Under de forhold trivedes Trump, for manglen på tid til længere besvarelser gjorde, at svarenes indhold mistede betydning set i forhold til kandidaternes karisma. På den front var Trump tydeligvis alfahanen, der fik kastreret klassens nørder, en efter en.

Dernæst medierne. De amerikanske medier er som de danske under de kulturradikales kontrol, hvorfor de under primærvalgene var apatiske ift. hvem, der ville vinde. De vidste godt, at de uanset udfaldet ville gå i brechen for demokraterne, når republikanerne havde fundet deres mand. Derfor var de notoriske 2 mia. dollars gratis reklame Trump behjælpelig. Men i det øjeblik kampen stod mellem Trump og Clinton, røg fløjlshandskerne.

Medierne har siden åbent indrømmet, at de fordrejer nyhederne for at skade Trump. Noget, de øvrigt altid har gjort, men som i denne valgkamp har antaget hidtil utænkelige størrelser. Nu fordrejer medierne Trumps ord, hvorefter de tæppebomber sendefladen med propaganda. Den gratis medietid er nu et tveægget sværd.

Til sidst er der de uafhængige vælgere. Før den sidste debat førte Trump over Hillary Clinton blandt uafhængige vælgere med ni procentpoint. I dag sakker han bagud med knap 12. Med andre ord var den sidste fjernsynsdebat, der modsat de tidligere kun havde to deltagere og varede halvanden time, en katastrofe for Trump.

Nederlaget var særlig katastrofalt, fordi netop den gruppe vælgere, hvor Trump står svagest ift. tidligere republikanere – veluddannede hvide kvinder –  akkurat er den gruppe, der med højst sandsynlighed så debatten, og som med højst sandsynlighed ikke vil have meget tilovers for Trumps debat- og talestil, der mangler lige dele logos¸ ethos og patos, og som beskrives meget præcist af Steve Sailer i hans fremragende artikel, The Inarticulate Orator. Læg hertil, at der nu er dukket et lydbånd op, hvor Trump bemærker det, som alle skolebørn ved: at mange kvinder tillader sig alt med rige og magtfulde mænd. Det vil naturligvis blive brugt imod ham og svækker ham netop hos den gruppe, han allermest behøver.

Ingen republikaner kan vinde uden de hvide med længere videregående uddannelser, som ellers er ret trofaste republikanske vælgere. Og dem kan Trump kun vinde ved at fremstå kompetent på et tåleligt niveau, for selvom folk godt ved, at Clinton har været en katastrofe for amerikansk regeringsførelse, så frygter de åbenlyst, hvad Trumps ringe formuleringsevner er udtryk for af kompetencer.

Natten til mandag finder vi ud af, om Trump har tænkt sig at forsøge at kæmpe sig tilbage inde i den valgkamp, han var ellers lige ved at føre for to uger siden. Spørgsmålene er: har han øvet sig, kan han sit stof, vil han fremstå behersket og selvsikker? For får han tryn som sidst, kan vi hilse bananrepublikken USA velkommen.


Thomas Gress cand.polit fra Københavns Universitet, dansk-amerikaner, og er vokset såvel ”over-there” som herhjemme. Han har en brændende interesse for samfundsvidenskaben, amerikansk og europæisk historie, og bidrager med sit brede kendskab og interesse for amerikanske samfundsforhold og USA’s internationale rolle.