Tre samtaler til tiden: Murray, Levin og Krauthammer

For den, der har tid til at lede, findes der en masse gode indgange til konservativ politik og tænkning på nettet. En af de absolut bedste er interviewserien Conversations with Bill Kristol, der både kan fås som podcast og ses som video på Youtube.

Bill Kristol er redaktør for det konservative tidsskrift The Weekly Standard og gjorde sig i 00’erne særligt bemærket som stærk fortaler for den vestlige koalitions invasion af Irak. Uanset hvordan man her mange år senere forholder sig til den idé, er det værd at stifte bekendtskab med de mange gode interviews eller rettere samtaler, som Kristol har gennemført med en række af amerikansk konservatismes skarpeste intellektuelle.

For mit eget vedkommende vil jeg indledningvis anbefale tre, som jeg dels tror, man kan have glæde af at høre, dels tror, at man kan lære noget af som konservativ.

Charles Murray om den hvide arbejderklasses sammenbrud

Hvis man vil forstå baggrunden for Donald Trump og populismens sejrrige gennembrud og overtagelse af Republikanerne bør man uden tvivl høre dette interview. Charles Murray er forsker ved tænketanken American Enterprise Institute og kendt for sin kontroversielle bog The Bell Curve om den samfundsmæssige betydning af den ulige fordeling af IQ-point.

For et par år siden udgav han den roste bog Coming Apart, der handler om det sammenbrud, den hvide arbejderklasse har oplevet i USA, en situation, der ifølge Murray kan sammenlignes med den sorte arbejderklasses sociale og kulturelle disintegration i 1960’erne. Murray taler om dette fænomen og om immigration i dette fremragende interview.

Et lille, sigende udpluk her:

“I was very benign about globalization. I didn’t pay much attention to what large-scale immigration meant in the United States. I read The Economist and you know of many of them who say, when you look at it from the macroeconomic point of view, the immigrants are a plus-plus. They are not displacing Americans from jobs – you’re familiar with that literature.

I am willing to believe on a macro sense they may be right. It is also true on a micro sense, there have also been many cases of guys who are making a decent wage as roofers and now can’t make a decent wage as roofers because illegal immigrants are being hired by roofing companies at well below the rates, including payroll taxes that have to be paid, that does happen, too.”

Yuval Levin om reformkonservatisme og Burkes relevans

Yuval Levin er redaktør for det interessante tidsskrift National Affairs, der er et ambitiøst forsøg på at skabe en stærkere sammenhæng mellem konservativ tænkning og konservativ politik. Han er eksponent for en såkaldt reform-konservatisme, der kan tages som et opgør dels med den omsiggribende populisme hos Republikanerne, dels med den form for minimalstatsliberalisme, som mange konservative amerikanere er endt i.

Levin tager udgangspunkt i Edmund Burke (og har skrevet en rost bog om Burkes debat med Paine) og forsøger kort sagt at skitsere en mere pragmatisk, kommunitær – men stadig relativt individualistisk – konservativ position, der styrer uden om såvel traditionalisternes agrare romantik og de liberales markedsforelskelse.

Interviewet kommer lidt langsom igang, men giv det tid. Det bliver godt. Der er meget at hente for enhver, der forsøger at formulere en samtidsrelevant konservativ position.

Charles Krauthammer om udenrigspolitik og USAs rolle i verden

Udenrigspolitik er et varmt emne for tiden. Ikke kun fordi Donald Trump har flirtet kraftigt med en form for isolationisme, der er fremmed for den konservative tradition i USA, men også fordi USA’s position i verden er under forandring i takt med, at 90’erne og 00’ernes amerikanske hegemoni kommer under stadig større pres.

Krauthammer er en relevant og vidende betragter af amerikanske udenrigspolitik, en neokonservativ hardliner, ville nogen sige, men også en mand, der ved, hvad han taler om.

Hans position, som han har kaldt “demokratisk realisme” kan tages som en skarp kritik af isolationisme, multilateralisme og et forsvar for USA’s globale og imperiale rolle, som garant for den internationale orden, vi kender.

Hør dette, hvis du vil forstå, hvorfor Obama har været en udenrigspolitisk katastrofe og hvorfor en aktiv udenrigspolitik fortsat er nødvendig.