Vestens overlegenhed

20. april 2015
7 minutters læsetid

Er Vesten bedre end Resten? Ja, siger historikeren Niall Ferguson, som i Civilisation – Vesten og Resten argumenterer for, at Vestens historiske overlegenhed ikke er tilfældig, men skyldes en samfundsopbygning, der er under pres og kræver forsvar.

af Mikael Brorson

Den vestlige civilisation er alle andre overlegen, og har været det siden vesterlændingene i 1500-tallet begyndte at frembringe en civilisation så stærk, at den omkring 400 år senere havde underlagt sig over halvdelen af verdens areal og stod for omkring 80% af verdens samlede produktion. Dette er den simple – og vel også politisk ukorrekte – præmis for den britiske historiker Niall Fergusons værk Civilisation – Vesten og Resten fra 2011, som nu også kan erhverves på dansk, takket være CEPOS.

Angreb på kulturrelativisme

Med Fergusons præmis fremstår værket i første ombæring som et frontalangreb på hele den diskussion, som vi i den vestlige verden har kredset om i kølvandet på imperialismen: Er alle kulturer lige værdifulde og gode, uagtet hvordan de manifesterer sig, eller er den vestlige civilisation tværtimod alle andre ganske overlegen? De, kære læser, vil givetvis allerede have konstateret, at Ferguson tilslutter sig det sidstnævnte standpunkt, og det kulturrelativistiske standpunkt som hævder alle kulturer og civilisationers ligeværd betegner Ferguson da også som ”beviseligt absurd”, med henvisning til den uomtvistelige økonomiske, demografiske og arealmæssige overhånd, som den vestlige verden besad i starten af 1900-tallet, den videnskabelige, teknologiske, religiøse og intellektuelle overhånd, vi besidder i dag, samt den måde, hvorpå vestlig kultur og levevis er blevet udbredt og fortsat udbredes til de fleste hjørner af verden. Med udgangspunkt heri fastslår Ferguson:

”Således er det ikke ’eurocentrisme’ eller (anti)’orientalisme’, når man siger, at den vestlige civilisations opstigen er det allervigtigste historiske fænomen i anden halvdel af andet årtusind efter Kristus. Det er en konstatering af det åbenlyse. Udfordringen ligger i at forklare, hvordan det skete.”

Bogens formål består altså i at kortlægge, hvordan den vestlige civilisation kom til at dominere: Hvorfor kom ”et mindretal af menneskeheden med oprindelse på den vestlige udkant af Eurasien til at dominere verden i det meste af 500 år?”. Hvad adskilte den vestlige civilisation så afgørende fra resten, at denne historiske opstigen kunne finde sted?

Her er det naturligvis relevant at afgøre, hvorledes Ferguson definerer bogens helt centrale begreb: civilisation. Fergusons tilgang hertil er ganske bemærkelsesværdig. Civilisationer betegnes af Ferguson som ”den største enkeltenhed i menneskets organisationsform” og fungerer som befolkningers praktiske reaktion på deres omgivelser og konkrete udfordringer, så som behovet for mad, drikke, varme og at kunne forsvare sig. Samtidig er de naturligvis også kulturelle størrelser, ofte med en vis ensartethed indenfor eksempelvis sprog og religion. Undertiden anskuer Ferguson dog civilisationer fra et lavpraktisk perspektiv, hvor kloaksystemer tillægges mere vægt end stræbepiller, fordi en storby med mangelfuld kloakering er en dødsfælde, og finkulturens kulturelle værdi tillægges ikke nødvendigvis større betydning end dennes pris. Altså er civilisation for Ferguson ikke et spørgsmål om civiliseret eller uciviliseret, men om en lang række andre overvejelser af kulturel såvel som af praktisk art.

Fergusons metode

Til at undersøge, hvilke faktorer som bidrog afgørende til vestlig civilisations opstigen, benytter Ferguson sig af en komparativ tilgang, og med udgangspunkt i forskellige historiske situationer, hvor den vestlige verden udviklede sig bedre eller mere hensigtsmæssigt end andre, søger hans de afgørende faktorer som adskilte den vestlige verden fra resten at findes. I bogens tredje kapitel benyttes koloniseringen af det amerikanske kontinent eksempelvis til at undersøge, om USA’s store succes på næsten alle parametre, sammenlignet med sydamerikanske lande, kan forklares med, at de oprindelige stater i det, vi i dag kender som USA, var under den britiske krone, imens mange sydamerikanske lande var underlagt spansk overherredømme.

I en tid hvor islamismen banker på Europas dør, imens Kina og mange andre af verdens økonomier buldrer frem, kan det naturligvis forekomme mærkværdigt at fremhæve Vestens overlegenhed. Ikke desto mindre er det måske netop her bogens relevans skal findes. Måske skyldes Vestens problemer netop, at vi vesterlændinge ikke er bevidste om vores historie og vejen til nutidens højder.

Ud fra denne metode udleder Ferguson sine seks såkaldte dræberapplikationer (”killer-apps”), som er den betegnelse Ferguson har valgt at give de institutionelle komplekser, som udgjorde de afgørende idéer og adfærdsmønstre for Vestens opstigen, og som Ferguson derfor betegner som drivkraften bag den vestlige verdens globale magt i dag. Disse dræberapplikationer anses af Ferguson for værende forudsætninger for mange af de andre faktorer, som hyppigt påpeges som centrale for Vestens udvikling: frihed, kapitalisme, demokrati etc.

De 6 dræberapplikationer

Den første dræberapplikation Ferguson behandler i sin bog er konkurrence, som Ferguson betegner som en affyringsrampe for både nationalstater og kapitalisme. Konkurrencen skyldes, at Europa var politisk splittet og at der således fandt konkurrence sted mellem såvel som i Europas republikker og kongedømmer, og der var således tale om en decentralisering af både stater og økonomi.

Dernæst finder Ferguson, at videnskab har været afgørende for Vestens opstigen. Alle store gennembrud indenfor astronomi, biologi, kemi, fysik og matematik i det 17. århundrede fandt sted i Vesteuropa, hvilket gav Vesten afgørende fordele overfor Resten på adskillige områder, navnlig militært.

En udløber heraf er lægevidenskaben. Denne forøgede sundheden og levetiden i den vestlige verden samt dennes kolonier, og det er i sagens natur ganske befordrende for en civilisation, at dens borgere ikke dør som fluer, hvorfor Ferguson kalder dette for Vestens tredje dræberapplikation.

Ejendomsretten identificerer Ferguson som den fjerde dræberapplikation, herunder også retsstaten som på effektiv såvel som fredelig vis kunne løse konflikter vedrørende den private ejendomsret. Dette bidrog ifølge Ferguson afgørende til skabelsen af politisk og social orden, hvormed udgangspunktet til demokratiet blev skabt, hvor det i første omgang var de jordbesiddende som blev valgt til de lovgivende forsamlinger.

Den industrielle revolution kender vi i dag som startskuddet for Vestens velstand. Ikke desto mindre krævede det naturligvis også, at der var en efterspørgsel på de mange varer som kunne produceres hurtigere og mere effektivt end nogensinde før. Derfor betegner Ferguson fremkomsten af forbrugersamfundet som en dræberapplikation.

Sidst, men så absolut ikke mindst, fremhæver Ferguson arbejdsetikken som en dræberapplikation som tillod varig kapitalakkumulation grundet sin betoning af hårdt arbejde og opsparing. Denne kommer ifølge Ferguson fra den protestantiske kristendom og fungerer endvidere som en art lim, som kan holde sammen på det dynamiske samfund som kreeres af de 5 førnævnte dræberapplikationer.

Jagt på sandheden

Nok virker dette opgør med kulturrelativismen og bogens helt grundlæggende erkendelse, at Vesten er bedre end Resten, ganske provokerende på nogle. Men Ferguson er ganske objektiv og saglig i sin analyse, og bogen har således ikke karakter af at være en polemikers kradse opgør med konsensus med henblik på at højne bogsalg skabe medieomtale. Som læser efterlades man snarere med indtrykket af, at der ligger et grundigt videnskabeligt arbejde til grund for bogens konklusioner, som søger at afdække virkeligheden om fremkomsten af vores civilisation.

Dette vises eksempelvis også ved den kritiske tilgang til sin egen tese, som Ferguson igennem bogen har. Eksempelvis påpeges det, at Vestens opstigen ikke udelukkende handlede om overlegenhed, men ligeledes om relativt tilfældige svækkelser af Vestens rivaler. Den vestlige verden idylliseres heller ikke, og Ferguson kritiserer således både ”imperialismens brutalitet og materialismens banalitet” som vestlige skyggesider.

Vores eget ansvar

I en tid hvor islamismen banker på Europas dør og truer med at opfylde Huntingtons profeti om civilisationernes sammenstød, imens Kina og mange andre af verdens økonomier buldrer frem og truer med at undergrave Vestens plads i toppen af civilisationernes hierarki, kan det naturligvis forekomme mærkværdigt at fremhæve og forklare Vestens overlegenhed. Men måske er dette nødvendigt, fordi den vestlige civilisation er udfordret. Måske skyldes Vestens problemer netop, at vi vesterlændinge ikke er bevidste om vores historie og vejen til nutidens højder, hvilket jo er hvad Ferguson belyser.

Meget kunne tyde herpå, for det er svært at komme udenom, at flere af vores dræberapplikationer i dag ringeagtes: f.eks. ser vi hvordan EU ensretter, harmoniserer og nivellerer Europa, hvormed konkurrencen får ringere kår, og hermed risikerer fundamentet for nationalstat såvel som kapitalisme at erodere. Også kristendommens rolle i vores samfund formindskes løbende, og konsekvenserne for arbejdsmoral såvel som sammenhængskraft lader allerede til at være tydelig.

Med dette værk søger Ferguson således at indskærpe dels vort eget ansvar for vestlig civilisations begyndende forfald, dels for genopretningen heraf, hvorfor han lader bogen afslutte med følgende:

”I dag som dengang udgøres den største trussel mod den vestlige civilisation ikke af andre civilisationer, men af vor egen fejhed – og af den historiske uvidenhed, der nærer den.”

Dette fremhæver altså et andet centralt tema, som bogen behandler: historieløsheden. Den historiske uvidenhed som hærger i den vestlige verden, har ført til Vestens forfald. Vesten er således sin egen værste fjende, og det må trods alt siges at være en afgørende erkendelse at komme til, hvis vi ønsker at kunne modstå de civilisationer, som begynder at udfordre Vesten.

Med andre ord må vi altså ifølge Ferguson kende vores historie, såfremt vi ønsker vores civilisation tilbage på det rette spor. Dertil giver Ferguson os lidt hjælp ved at anføre, at en civilisation ”i sin kerne […] består af de tekster, som der undervises i i skolerne; som eleverne lærer; og som huskes i trængselstider”. Derfor bør vi, ifølge Ferguson, læse Bibelen, Shakespeares forfatterskab, Edmund Burkes Reflections on the Revolution in France, Adam Smiths Moral Sentiments og The Wealth of Nations samt en række andre store værker. Og med dette værks substantielle bidrag til at hive den vestlige civilisation ud af historieløshedens mørke og kulturrelativismens kløer, bør vi overveje at tilføje det til listen.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside