Kriger, Arbejder, Skovgænger, anark

14. oktober 2014
2 minutters læsetid

”Letzthin geht es darum, dass etwas geglaubt, nicht dass es bewiesen wird”

(E. Jünger).

Stunde Null

”Da jeg derefter skulle gå, viste Jünger mig ned ad trappen og ud gennem haven til min bil. Da vi var alene, sagde jeg: ‘Jeg har for nylig læst Deres roman Feuer und Blut. Jeg betragter den som et mesterværk, men den virkede samtidig meget chokerende på mig. Den ser krig som det eneste mål i det moderne liv.’ Jünger sagde: ‘Sådan er det, men den er virkelig. Den handler om noget, der er særdeles vigtigt for mig, noget af det virkeligste i mit liv.’ Han nævnte, at han var blevet tildelt to af de højeste ordner for mod i forrige krig, og i denne endnu en meget høj orden, men denne gang for at redde et liv. ‘Har De skiftet synspunkt siden De skrev Feuer und Blut’, spurgte jeg. ‘Det har jeg så absolut. Men alt det var et nødvendigt stadium i mit liv. Som tyveårig er en mand en kriger, og jeg var tyve dengang.”

Den engelske digter Stephen Spender havde i sommeren og efteråret 1945 af de engelske militære myndigheder fået en uniform og en tvivlsom bil stillet til rådighed, så han kunne tage sig rundt i det krigshærgede Tyskland i den britiske zone for at undersøge dels de tyske bibliotekers tilstand, dels de tyske intellektuelles situation, for at se, om der fandtes ”noget overlevende talent i tysk litteratur”.
På sin tur rundt kiggede han i oktober også forbi landsbyen Kirchhorst, en halv snes kilometer uden for Hannover, hvor Ernst Jünger boede.

Havde Spender haft mere benzin og bedre dæk havde han måske fundet mere litterært tysk talent, end tilfældet var. Rigtigt meget af talentet sad nemlig spredt i forskellige typer og grader af ‘indre eksil’ i de tyske landområder, hvor det havde søgt hen for at finde ly for krigshandlingerne – og for Det tredje Rige.

Jünger havde skiftet standpunkt siden Feuer und Blut, som han skrev i 1925, men skiftet skete ikke i 1945. Det havde fundet sted i forbindelse med den nazistiske magtovertagelse i 1933. Her gik Jünger ret abrupt fra at være kompromisløs højreradikal aktivistisk skribent til at blive æstetisk kulturkritiker og upolitisk, tilbagetrukken forfatter.

“Det revolutionære stadium, som vi er indtrådt i, kan kun klares med dybere kræfter end retoriske, litterære eller ideologiske – det tester os i substansen. Man må nu tage bladet fra munden og vise hvem man er. I en situation præget af ondt spøgeri og bedrageri bliver tanken farlig, alene derved, at den er sand, og ånder, der besidder det rette mål, virker som spejle, i hvilke skyggeverdenens ugyldighed afsløres. En logisk tanke, et rent versemål, en ædel handling, ja selv ikke-deltagelse i tarvelighederne – det er i dag ting, der hæver sig som truende våben, der virker desto skarpere, jo mindre man refererer til tiden.”

Vil du læse resten? Bestil Årsskriftet Critique 2014 for kun 125 kr. Årsskriftet sendes direkte til din adresse og indeholder over 170 siders artikler om den borgerlige og konservative idé- og samfundsdebat.

Henrik Jensen (f. 1947) er cand.phil. og lektor i historie på Roskilde Universitet. Han er skribent og anmelder i Jyllands-Posten og Kristelig Dagblad og forfatter til flere bøger bl.a. Ofrets Århundrede og Det Faderløse Samfund. Han har senest udgivet bogen Krigen 1914-1918 om Første Verdenskrig og dens følger.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside