”Et borgerligt frit og uafhængigt styre”

26. september 2014
3 minutters læsetid

I den politiske litteratur og i medierne hører man ikke så sjældent henvisninger til noget, man kalder for Frederiksberg-konservatismen. Men hvad er det egentlig for noget? At dømme efter den ofte ikke særlig specifikke definition, der optræder af begrebet, kan der identificeres visse generelle opfattelser af, hvad Frederiksberg-konservatismen er for en størrelse, som er centreret omkring en kombination af geografiske, holdningsmæssige og personrelaterede elementer. Frederiksberg-konservatismen er som minimum den konservatisme, der udøves på Frederiksberg – en kommune, der har haft konservativ borgmester gennem mere end 100 år – siden 1909, hvor det konservative parti hed Højre.

Kommunen er således et af de få steder i Danmark, hvor Højre – og siden Det Konservative Folkeparti – virkelig har haft mulighed for at præge udviklingen gennem en i lange perioder meget dominerende position i bystyret, kulminerende i 50’erne og 60’erne, hvor Det Konservative Folkeparti fik omkring 60 pct. af stemmerne til kommunalvalgene. Det forholder sig tilmed sådan, at borgmesterskiftet i 1909 markerede en tilbagevenden til en meget længere tradition for konservativ dominans i kommunestyret, der i virkeligheden går helt tilbage til kommunens dannelse i 1858, og som kun var blevet afbrudt af et socialdemokratisk-radikalt (venstre-liberalt) flertal i perioden 1896-1909.

Holdningsmæssigt anvendes udtrykket Frederiksberg-konservatismen ofte som synonym for en slags socialkonservatisme og regnes derudover ofte for at være en mere holdningsbaseret – eller intellektuelt velfunderet – udgave af den danske konservatismes hovedstrøm – som ofte bliver beskyldt for at være ultra-pragmatisk og dermed noget svingende i sin politiske linje.

Personmæssigt ser man ofte Frederiksberg-konservatismen som sammenhørende med den konservative Møller-familie – i nyere tid Frederiksbergs mangeårige folketingsmedlem Per Stig Møller og tidligere navnlig hans far Poul Møller samt ikke mindst hans onkel Aksel Møller, som var en meget navnkundig borgmester på Frederiksberg og også repræsenterede byen i Folketinget.

Alt dette kan sådan set være rigtigt nok. Frederiksberg-konservatismen er opstået og eksisterer på Frederiksberg, den er kendt for at være mere social i sin politiske praksis, og den har ofte været mere holdningsbaseret i sit politiske indhold. Desuden har den traditionelt – indtil for nylig – bl.a. været personificeret ved nogle personer med efternavnet Møller.

Alligevel må vi for at få den fulde forståelse af Frederiksberg-konservatismen og dens indhold, komme et spadestik dybere og studere historien lidt nøjere – ikke mindst Frederiksberg Kommunes historie, som i stort omfang er sammenhængende med historien om Frederiksberg-konservatismen, selvom den også periodevis har fyldt en del på den landspolitiske arena. Men partiet og kommunen har i lange perioder været så tæt forbundne, så det egentlig kunne være vanskeligt at afgøre, hvor den ene hørte op, og den anden begyndte. Der er andre danske kommuner, hvor de konservative har siddet meget længe på borgmesterposten – først og fremmest kan man nævne Hørsholm og Gentofte – men ingen af de kommuner er særlig gamle i deres nuværende form, og Frederiksberg adskiller sig desuden fra dem på den måde, at det først og fremmest er kommunalpolitisk, at kommunen stemmer konservativt. Til folketingsvalg og EP-valg er de konservative normalt kun det tredjestørste parti efter Socialdemokraterne og SF – og ved folketingsvalget i 2011 kom de konservative meget langt ned i størrelsesrækkefølgen af partier også på Frederiksberg.

Frederiksberg er da heller ikke på nogen måde en typisk borgerlig velhaverkommune, hvor der måske stemmes borgerligt ud fra sociale eller økonomiske interesser – men tværtimod en storbykommune med en meget blandet befolkningssammensætning. Socialt, erhvervsmæssigt, aldersmæssigt og etnisk. Så hvordan kan det mon være, at et enkelt parti – som på landsplan ikke er stort – kan opnå et sådant monopol på magten, som de konservative har og har haft på Frederiksberg?

Denne artikel vil for at bidrage til forståelsen af denne kendsgerning navnlig beskrive Frederiksberg-konservatismen gennem de politiske prioriteringer, der har kendetegnet kommunestyret og de konservative på Frederiksberg gennem de seneste godt 150 år, og derigennem søge at identificere nogle generelle linjer i Frederiksberg-konservatismen gennem tiden. Konklusionen vil være, at der er tydelige holdningsmæssige konstanter gennem tiden, også selvom den moderne velfærdskommune unægtelig er en ganske anden størrelse end minimal-kommunen i midten af 1800-tallet.

Vil du læse resten? Bestil Årsskriftet Critique 2014 for kun 125 kr. Årsskriftet sendes direkte til din adresse og indeholder over 170 siders artikler om den borgerlige og konservative idé- og samfundsdebat.

Nikolaj Bøgh

Nikolaj Bøgh er cand.scient.pol. og kommunikationsrådgiver, konservativt medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og folketingskandidat på Frederiksberg. Han har skrevet bøger og artikler om politisk historie, herunder Brødrene Møller om de fremtrædende konservative politikere Aksel og Poul Møller. På aarsskriftet-critique.dk skriver han om kultur, dannelse, kirke og historiesyn.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside