Film: Edge of Tomorrow

20. juli 2014
3 minutters læsetid

En af de seneste science fiction-film på markedet hedder Edge og Tomorrow og kan ses i biograferne netop nu i både 2d og 3d. Det må vel være en af den trættende 3d-bølge sidste krampetrækninger. Den bølge har snart varet 4 år for lang tid; og den må meget gerne stoppe, da den påståede 3d-effekt sjældent tilføjer noget som helst til filmen ud over en større træk på ens bankkonto ved betalingen for billetten, et par generende briller og et mere mørkt og sløret billede. Bunden blev nået, da mit næsten nye tv mente, at Fritz Langs Metropolis (1927) var en 3d-film, og at jeg derfor kunne trykke på 3d-knappen på fjernbetjeningen og tage 3d-briller på for at se filmen i 3d – bah.

Nå, men i 2d-versionen af Edge of Tomorrow er der dømt invasion fra rummet i den store stil. Nogle morderiske rumvæsner er landet uden for Hamburg; og de har snart underlagt sig hele Vesteuropa. Den resterende verdens lande slutter sig sammen for at bekæmpe fjenden. Til det formål er der brug for massere af soldater, men da der ikke er tid til at træne dem, er det heldigt, at den seneste krigsteknologi i form af eksoskeletter kan forvandle selv den største slapsvans til en dræbemaskine, der ikke behøver mere end et par ugers træning for at kunne sprede død og ødelæggelse blandt fjenden. Efter at have vundet et afgørende slag ved Verdun (af alle steder) er det lykkedes menneskene at stoppe invasionen for en tid; og det bliver besluttet, at modoffensiven skal sættes ind fra England, hvor en storstilet landgang i Nordfrankrig en gang for alle skal knuse fjenden.

Vores helt, Cage, er noget ufrivilligt med i den første bølge, der skal gå i land i Frankrig; og da han ikke har nogen anelse om, hvordan han skal styre det eksoskelet, han er anbragt i, bliver han da også hurtigt slaget af de blodtørstige uhyre fra det ydre rum. Herefter bliver det mystisk; for han vågner herefter op på kasernen i England dagen før invasionen: Han er fanget i en tidslomme og tvunget til at gennemleve den samme dag igen. Snart står han igen på stranden i Frankrig, hvor situationen fra før mere eller mindre gentager sig. Gang på gang bliver han lidt bedre til at benytte sine våben; og samtidig forsøger han at finde ud af, hvordan han kan slippe ud af tidslommen, han er fanget i, men samtidig bruge sin lidt besynderlige evne til at rede jorden fra undergang.

Det er ikke første gang, at mennesker må se sig fanget i tidslommer. Mest kendt er nok komedien Groundhog Day (1993), hvor det er Bill Murray, der tvinges til at opleve den samme dag igen og igen, indtil han er blevet et bedre menneske. Også i tv-serien X-Files er ideen brugt (episoden “Monday”, 14. episode i 6. sæson, 1999). Mindre kendt, men glimrende, er Source Code (2011), hvor helten befinder sig på et tog på vej mod Chicago, hvorpå der befinder sig en bombe, han skal demontere.

Hvor de to nævnte film, navnlig sidstnævnte, er ganske raffinerede, så gør det samme sig desværre ikke helt gældende for Edge of Tomorrow, der mest af alt har karakter af et computerspil, hvor helten har uendelige liv, og derfor kan spille den samme bane igen og igen. Den del fungerer faktisk godt; og som actionfilm er filmen vellykket. Den har en fin rytme, der formår at holde tilskueren interesseret indtil slutningen. Den er spændende; og får vi får hele tiden lidt mere at vide, om den mystiske fjende, som menneskene er oppe imod.

Filmens svaghed er, at den ikke bruger sin ide til meget mere end at vise, hvordan Cage kan blive bedre og bedre til at kæmpe dag for dag. Historien tager et par gange en drejning, men filmen og historien viger aldrig for alvor fra det spor, der er stukket ud fra starten. Mest af alt vil den vise, at hvis man prøver tilstrækkelig mange gange, så skal det nok lykkedes til sidst. Filmens pointe synes da også at være, at mennesket gennem sin vilje er herre over sin skæbne, sådan som sergent Farell siger til rekrutterne. Dette er vel nærmest det stik modsatte af, hvad Bill Murray erfarede for godt 20 år siden. Vi bliver ikke klogere på personerne i filmen; og de bliver heller ikke synderligt klogere på sig selv. Derfor bliver tidslomme-elementet desværre blot mest af alt endnu en special-effekt. Vil man se en god actionfilm, der foregår i en tidslomme, bør man se føromtalte Source Code, der bedre end Edge of Tomorrow formår at udnytte sin ide. 6/10

P.N.

P.N. er vores anmelder og polyglote kulturskribent ved aarsskriftet-critique.dk.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside