Film: Moderne tider

6. april 2014
1 minuts læsetid

Det var mere gedigen underholdning på programmet forleden, hvor Cinemateket fortsatte med at fejre 100-året Chaplins debut på det store lærred. Denne gang var det Modern Times (”Moderne tider”) fra 1936, der var på programmet. I filmen starter Chaplin som fabriksarbejder, hvor han sammen med horder af andre udbyttede stakler marcherer på arbejde som kvæg til slagtning for at stå ved samlebåndet hos en hensynsløs kapitalist, der kun tænker på penge, og på hvordan han kan vride mest mulig produktion ud af arbejderne. Mens Chaplin og de andre arbejdere kæmper for at holde trit med det urimeligt høje tempo, sidder kapitalisten mageligt og læser avis; og hans egen indsats består vist kun i at overvåge arbejderne via en stor fjernsynsskærm, der er anbragt på hans kontor.

Samfundskritikken er på plads fra første scene, men den er så tilpas animeret, at det er lidt svært at vide, hvor seriøst den er tænkt som politisk budskab. Eksempelvis da kapitalisten har introduceret en fodringsmaskine, der kan bespise arbejderne, mens de står ved samlebåndet. Så behøver de ikke holde pause, men kan arbejde videre og tjene flere penge til fabrikken. Maskinen er at stålmonster på hjul med to gribearme forrest, der holder arbejderen fast, mens den stopper maden ind i munden på ham. Maskinerne er dog gennemgående ikke uhyrer, sådan som i eksempelvis Fritz Langs Metropolis (1927), men mere irriterende og besværlige på en charmerende og hyggelig facon. Fodringsmaskinen skal testes på Chaplin, og det går selvfølgelig galt, og snart er fabrikken et stort kaos, og vor helt må flygte. Han bliver imidlertid fanget i nogle uroligheder i forbindelse med en strejke, hvor han bliver taget for en kommunistisk dissident, fordi han utilsigtet kommer til at vifte med et rødt flag.

Chaplins evne til at bringe sig selv og andre i vanskelige situationer svigter altså vanen tro ikke, og efter en tur i fængsel kommer han igennem en række andre af den moderne verdens genvordigheder. Vanen tro møder han en sød pige, som han finder sammen med, og sammen synes de at kunne klare alt. Filmen er stilsikker og indeholder tillige en mild modernitetskritik, idet den moderne verden konsekvent skitseres, som noget besværligt og firkantet, der egentlig er mere skabt til maskiner end til mennesker. Hver gang alting synes lyst og rosenrødt, dukker dens vilkårlighed frem og kaster på ny alting op i luften, hvorfor den gør livet surt for de mennesker, der egentlig bare vil leve i fred. 8/10

P.N.

P.N. er vores anmelder og polyglote kulturskribent ved aarsskriftet-critique.dk.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside