Ang. den såkaldte “KU-sang”

I et interview med Konservativ Ungdoms nyvalgte formand, Mikkel Ballegaard, har journalisten Martin Krasnik søgt at antyde en ideologisk affinitet mellem KU og en højreradikal bevægelse som den franske Generation Identitaire. Kender man bare lidt til den fremherskende liberalisme i KU, vil man vide, hvor lidt hold der kan være i et sådant journalistisk udsagn. Det er muligt, at Krasnik har en kæphest omkring fænomenet Generation Identitaire, for da en af Årsskriftet Critiques redaktører 13. marts var i studiet, søgte Krasnik også her at foreslå en sådan affinitet. Uden at sige for meget, vil jeg tillade mig at tvivle på om bemeldte redaktør på trods af sine meget udmærkede åndsevner overhovedet havde hørt om Krasniks franske højreradikale før.

Det skal her ikke handle om Generation Identitaire – som jeg ser på med allerstørste skepsis. Men Krasniks insinuationer fik mig til at tænke på et indlæg, jeg indgang skrev på vores gamle blog. For Krasnik forsøgte at underbygge sine insinuationer gennem en argumentation, der på forskellig vis viste hen til KU’s tumultariske fortid i 1930’erne. Det er heller ikke dette i sig selv, der skal opholde os. Krasnik hævdede bl.a. at halvdelen af KUK gik ind i Schalburg-korpset under besættelsen – en påstand, der ikke findes belæg for, og som ovenikøbet må siges at høre til i den lidt vildere ende af rækken af usandfærdige (og sandfærdige) anklager rettet mod KU. Noget helt andet er, at det vist er tvivlsomt om en analyse af KU’s handlinger og ideologiske orientering for mere end 80 år siden, kan sige noget om KU anno 2014. Der er vist løbet tilstrækkeligt med vand igennem den bæk siden. Dette betyder naturligvis ikke, at en debat om KU og konservatismen i 1930’erne som sådan er irrelevant, men denne må ikke forveksles med debatten om KU og konservatismen 80 år senere.

Altså er det heller ikke så meget dette historiske perspektiv, der skal optage mig her. Men som et led i sin argumentation brugte Krasnik et klip, hvor han viste nogle øldrikkende ungkonservative, der efter at have deltaget til et hyldestmøde for den kommunistiske diktator Lenin arrangeret af Marxistiske Studerende (ja, det er der faktisk noget der hedder) afsang den såkaldte KU-sang. (KU’erne var ikke med for at hylde Lenin forstås, men for at sætte spørgsmålstegn ved arrangementets lødighed).

Krasniks problem var naturligvis ikke, at marxististiske studerende hyldede Lenin i 2014. Problemet var KU’s sang. Dermed er vi nået til min posterings emne, KU-sangen. Jeg kom nemlig i tanker om, at jeg tidligere på den gamle blog havde skrevet nogle velvalgte ord om sangen, og dem bringer jeg her i en let opdateret udgave.

(Posteringen skyldtes oprindelig en tidligere strid om KU-sangen, hvor Politiken-bloggeren Rune Engelbreth-Larsen havde skrevet et noget uvedhæftigt indlæg. Derfor vil der være henvisninger bl.a. hertil, selvom næppe nogen husker dette indlæg her 3 år efter det blev skrevet først.)

Hvad er KU Sangen

KU sangen er en marchagtig vise, der er skrevet over et tema fra den populære march Blaze Away. Teksten lyder som følger:

Det var et herligt KU-møde,
der var stemning og humør – og humør.
Og vi tævede de røde,
som de sikkert ej er blevet tævet før.
Igennem luften sused’ stole,
og vor sang har den parole:
Kampen er forbi – er forbi
Nu kommer Eriks politi.

På alle gadehjørner hænger
skilte, der sir’ “kryds ved C” – kryds ved C
Og ingen socialister længere
er i hele gamle Dannevang at se.
De røde har vi helt bortjaget
– de ku’ ikke tåle slaget.
Nu ligger der til sidst – der til sidst,
en enkelt smadret socialist.

Lad nu de røde få at mærke,
at du har været til ST fest – ST fest.
Lad dine sorte støvler sværte,
tag din stålhjelm på
og spænd din skrårem fast.
Vi ses i grønne uniformer,
stik imod de rødes normer,
en socialist er sød, ja han er sød,
men aller først når han er død.

Henover Landet fejer bølgen
og den er sort som fanen vor – fanen vor
nu må de røde tage følgen
pakke sammen tie, slikke deres sår
når vi har trådt dem ned i møget
får vi ALLE et glimt i øjet
hver en’ste socialist
vi vil besejre her til sidst

Emnemæssigt omhandler sangen 1930ernes KU. Første vers tager sit udgangspunkt i en af de mange sammenstød mellem den ungdomspolitiske foreninger, og dyrker udpræget maskuline værdier som det at tæve sin modstander. 2. vers omhandler snarere den agitatoriske indsats, idet, der lægges vægt på den politiske agitation, der skal sikre Det Konservative Folkeparti et godt valg og dermed bortmane socialismen. Dette tema flettes dog fra Danmark fra 5. strofe atter sammen med en form for voldsforherligelse.

Langt mere grovkornet er det 3. vers, der vel regnes for det mest problematiske. Det omtaler det kontroversielle Stormtrop-korps – eller ST-korps – der var en blanding mellem ungkonservativt eliteagitationskorps, vagtværn og tæskehold. I modsætninger hertil fremstår 4. vers langt mere generelt. Det mest prægnante er her en omtale af nogle sorte faner.

Vi kan nu indledningsvis spørge, om man bør blive forarget over denne sang; for det er vel i høj grad forargelsen, der gjorde sangen til et element i Krasniks argumentation. Personligt er min holdning hertil, at man ikke bør lade sig forarge over sangens udtryk og tematik. For den slags kampsange anvendes vidt og bredt i de ungdomspolitiske miljøer, og skal bare forstås som en pendant til fodboldsange og den slag. Det vil være en stor fejltolkning at tage sangene for mere end de er, altså at tage dem på ordet. Afsenderne gør det i hvert fald ikke og det gøre dem, som sangen er “rettet imod” heller ikke. Det er f.eks. helt normalt, at f.eks. DsU’ere, hvis de kan teksten forsøger at synge med.

Et punkt, der ofte overrasker folk, der ikke kender det ungdomspolitiske miljø, er i hvor høj grad, der egentlige på tværs af de politiske skel, består ret tætte forbindelse organisationerne imellem. Politisk aktive unge er en minoritet, og internt i denne minoritet er der meget, der samler.

Hvornår er den fra?

Et spørgsmål, der har interesseret mig en del, er det om sangens herkomst og historie. En hurtig søgning på nettet afslører, at de fleste mener, at den er fra 1930’erne. Modkraft skriver f.eks.: ”Et eksempel, på at voldsfascinationen gjorde sig gældende på dele af højrefløjen, er den såkaldte KU-sang, som blev skrevet i 1930’erne og anvendt af KUs Stormtropper. Sangen blev imidlertid også anvendt i KU langt senere”. (Jeg kan her mange år efter jeg skrev det, altså ikke finde linket – beklager) Uden her at forsøge en egentlig tilbundsgående dokumentation vil jeg mene, at det generelle billede er, at sangen oftest forbindes med 1930erne, ses som en arv fra dette årti, og som noget, der må ligge KU til last. Interessant er i den sammenhæng Rune Engelbreths behandling af sangen.

Engelbreth lægger ud med at analysere 3. vers, ”hvor socialisternes død forvarsles, og skråremmen hyldes i tredje vers”. Herefter tilføjer Engelbreth ” “ST-fest” er mig bekendt en forkortelse af originalens “stormtropfest”, der refererer til KU’s stormtropper i begyndelsen af 1930’erne”
Her må man som læser tænke, at man fra KU’s side nok har forkortet til ST for at skjule sangens blakkede fortid. Engelbreth må altså forstås som en, der hermed har afdækket noget.

Herefter skriver Engelbreth om det 4. vers:

“Udeladt fra sangbogen er kun fjerde og sidste vers af den oprindelige sang fra 1930’erne…”

Første vers finder Rune Engelbreth ikke så slemt og andet vers finder han slet ikke værd at omtale.

Et mere aktuelt eksempel, hvor kritikere af KU og KU-sangen kan afsløre historiske fakta, der ligger KU til last er Marxistiske Studernedes omtale af de øldrikkende KU’eres skønsang. Deres blog “Socialistisk Standpunkt” skriver:

I 30’erne heilede KU’erne ved de sidste strofer i hvert vers – det afholdt de sig dog fra i går.”

Forestillingen om, at KU-sangen er fra 1930erne understøttes af den mundtlige tradition i KU. Jeg husker første gang, jeg fik det at vide, og alle KU’ere får det vel stadig at vide. Det er en del af sangens “mytologi” at den stammer fra 1930erne – fra KU’s Sturm und Drang periode så at sige.

Hvad vi imidlertid også ved med sikkerhed, og hvad den mundtlige tradition også fortæller, er at kun de to første vers er originale, mens de mere problematiske vers 3 og 4 er digtet til i 1980erne. Deraf også den underlige reference til stålhjelme og sorte faner, som KU mig bekendt aldrig har anvendt. De sorte faner henviser til den liberalkonservative ”sorte fløj” inden for KU i 1980’erne. Traditionen har længe været, at kun den sorte fløj synger dette vers, mens de socialkonservative, de såkaldt ”røde”. bliver siddende.

Så meget for Rune Engelbreths viden om, at originalen i 1930erne havde ordet stormtropper i stedet for forkortelsen S.T. og så meget for hans viden om, at 4. vers også er fra 1930erne.

Men hvad med de to første vers? Og hvad med oplysningen om, at der dengang blev heilet ved slutningen af hvert vers?

Den mundtlige tradition siger 1930erne. Jeg har dog aldrig talt med nogen, der egentlig vidste det. Man støder først på KU sangen i 1980erne i forbindelse med balladen om Ledøje Smørum-KU, der blev eksluderet kollektivt for at synge sangen. Den overleverede tekst har ved det tilfælde en lidt anden ordlyd, og det virker i det hele taget til, at sangen på dette tidspunkt ikke er så udbredt som senere, således at den ikke tekst og formæssigt helt har fundet sin endelig form. Det lader til, at den slår igennem i løbet af 1980’erne på trods af KU-ledelsens indledningsvise modstand mod den.

Jeg har i forbindelse med mit arbejde først i KU med at redigere en sangbog og siden i mere professionel sammenhæng beskæftiget mig en del med KU’s sangskat. Jeg er aldrig stødt på KU-sangen i den forbindelse. Hverken i de forskellige sangbøger, der er udgivet eller endsige omtalt af KU-bladene eller modstanderpressen. Man kan selvfølgelig forestille sig, at sangen har været så grov, at den er blevet censureret af KU allerede i 1930’erne. Men det skorter ikke på sange i KU’s sangbøger, der er langt værre end KU-sangen. Sange, der eksempelvis er tilpassede udgaver af udenlandske fascistsange. En teori om evt. censur synes ikke at have meget for sig.

En anen ting er, at det forekommer at stilen i de KU sange, der kan konstateres i kildematerialet er markant anderledes end KU-sangen. De er patetiske ( i ordets rigtige betydning), særdeles lyriske og meget selvbevidste. Der er intet glimt i øjet i de rigtige KU-sange fra 1930’erne. Der er nogle bestemte temaer om nationale genfødsel, grønne faner, grønne hære, dyrkelse af den “nye tid” og af den “nationale ungdom” osv. der går igen i disse sange. Disse temaer forekommer ikke i KU-sangens to første vers. På den baggrund er det usandsynligt, at sangen skulle være fra 1930’erne, og der er under alle omstændigheder ikke noget, der underbygger den opfattelse, andet end det forhold, at sangen klart tematiserer 1930’ernes KU.

Hvornår er den så fra? Jeg har talt med folk, der bestemt mener at kunne huske sangen fra 1950erne. Der er den i hvert fald senest fra. Konkret har jeg fået at vide, at man f.eks. sang den, når man var på hyttetur. Man sang den aldrig offentlige rum og heller ikke interne møder. Mit bedste bud er, at sangen er fra et eller andet tidspunkt i 1950’erne, og at det egentlig er en pastiche over 1930erne. Det er muligt, at den er blevet introduceret som en gammel KU-sang, og det synes klart, at den ret tidligt er blevet opfattet som en sang med rod i 1930’erne, men hukommelsen i ungdomspolitik er også meget kort, som enhver, der har deltaget i den slags måtte vide. Det er desuden mit bud, at sangen herefter har vundet udbredelse i 1970’erne og 1980’erne i forbindelse med det borgerlige ungdomsoprør dér. På dette tidspunkt har sangen i al almindelighed blevet opfattet som en sang ra 1930’erne.I 1980erne er den gået fra undergrundsstatus til den officielle status, den har i dag.

Da jeg skrev dette indlæg oprindeligt i 2011 fik vi en kommentar på bloggen fra Kurt Scheelsbeck, der var aktiv KU’er i 1980’erne. Det var en offentlig kommentar, som jeg derfor godt kan viderebringe. Den kaster lidt mere lys over sagen. Scheelsbeck, der selv er en KU-rimsmed og bl.a. skrev en jubilæumssang til KU i 2004 skrev:

“De første to vers er skrevet på et eller andet tidspunkt i 1950’erne. 3. vers er skrevet på et fase 2 kursus i Roskilde-Vestkøbenhavns Distrikt i 1975 eller 1976. De to sidste linier fra 4. vers er i øvrigt oprindeligt fra 3. vers.
Det 4. vers er skrevet i KUK et års tid eller to efter det 3. vers.
Det er i øvrigt en fejl at skrive, at sangen først for alvor blev populær i 1980’erne. Den var i høj grad populær og anvendt fra midten af 1970’erne :-)”

Opdatering

Siden jeg udsendte indlægget her har jeg fået flere oplysninger fra folk, der har læst det, og reageret på det. Disse oplysninger føjer vigtige nuancer til fortællingen om KU-sangen – særligt med henblik på dens udvikling i 1980’erne. En KU’er, der var aktiv i det årti skrev en længere mail til mig, som jeg har fået lov til at citere fra her.

“Ikke kun 3. vers men også 4. vers er fra 1970erne; jeg så selv ca. 1981-82 4. vers i en lokal sangbog, vistnok fremstillet i Ribe (men lige på dét punkt kan hukommelsen svigte), men hvor 3. vers ikke var medtaget. Indtil da eksisterede et “4.” vers ikke, og jeg skal bestemt ikke udelukke, at det faktisk var mig, der var med til forårsage, at det pågældende vers blev inkorporeret som et “4. vers”; ekstremt få kendte det i de år.

Jeg er ret sikker på, at 4. vers ikke er skrevet af KUK’ere, og 3. vers er med sikkerhed skrevet af folk fra Roskilde-Vestkøbenhavn.

I 1970erne og 1980erne var den nævnte farve ikke “sort” men grøn.

Du kan have ret i, at det har haft noget med “den sorte fløj” at gøre, men det er i givet fald en senere ændring og formodentlig tidligst fra 1990erne. KUK havde derimod fra ca. 1982-83 sit eget “5. vers”, som kun blev sunget på “den sorte fløj”

Jeg takker for kommentaren. En anden kommentar, der blot underbygger tesen om sangens opkomst i 1950’erne er kommet inde på Årsskriftet Critiques Facebook-side, hvor en kommentar lyder:

“Min far var formand for KU i Gentofte omkring 1950 og han havde aldrig hørt om sangen før jeg blev medlem i 70’erne, så jeg tror ikke den var specielt udbredt.”

Jeg kan i den forbindelse præcisere, at min oprindelige kilde var aktivt i slutningen af 1950’erne og i begyndelsen af 1960’erne, og dette peger nok på, at vi i hvertfald skal et stykke op i 50’erne for at finde KU sangens rødder.

Konklusion

Konklusionen må være, at KU-sangen i hvert fald kan føres tilbage til 1950’erne, men ikke kan konstateres før denne tid. At sangen vinder frem i 1970’erne. At det nuværende 3. vers skrives midt i 70’erne, og følges af det, der idag er 4. vers et par år senere. 4. vers var ikke oprindeligt associeret med den sorte fløj. Fanens farve var ifølge en anden FB-kommentar grøn helt op til omkring 2000. (Og om det fjerde vers idag egentlig har noget med en sort fløj at gøre kan nok diskuteres. De fleste synger jo da i hvert fald med.)

Hvad er så KU-SaNGEN

Et sidespørgsmål, hvad er KU-sangen så? Den officielle KU-sang i 1930’erne var nationalsangen “vældige riger”, som vel næppe nogen kender idag. Den handler om de danske sønderjyder og bygger på en bulgarsk nationalsang, der igen bygger på en brudemarch. I 1930’erne var der desuden et væld af lejlighedssange. I TV-serien Matador synges sangen “Ræk mig kammerat din næve”, som er en rendyrket ST-sang på melodien for sangen Giovenezza, der blev populariseret af de italienske fascister, men først brugt af den italienske digtereventyrer Gabrielle D’annunzio, da han efter Første Verdenskrig på egen hånd søgte at erobrede Triese i Jugoslavien og erklærede sig som konge der.
I 1950’erne erstattes “Vældige riger” med Ingemanns dejlige og fredfyldte “Fred hviler over land og by”. Hvornår den er gået af brug som officiel KU-sang ved jeg ikke, men sikkert i løbet af 1960’erne. Det har efterladt et tomrum, som siden er blevet udfyldt af den såkaldte KU-sang, der ved sin brug og brovtenhed mere repræsenterer moderne politisk ungdomskultur end noget, der ar dybt rod i KU.


Denne side bliver drevet af frivilige kræfter og vi har brug for din støtte, hvis vi skal have råd til annoncering, nyt software mm.
Hjælp os ved at donere et beløb til os. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.




Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!