Kontinuitet og radikalisme: Om Studenterkredsen

16. januar 2014
5 minutters læsetid

Studenterkredsen har dannet ramme for nogle centrale diskussioner i dansk teologi. I anledning af Kredsens 125-års jubilæum udkommer et udpluk af de vigtigste debatter.

Skal man i en kort anmeldelse yde en indholdsrig og bredtfavnende antologi retfærdighed, kan man dybest set gå to veje. Søge at lade anmeldelsen favne eller berøre hele mængden af indhold, eller søge at komme til klarhed over, hvad der gør netop dette valgte indhold rigt. I særdeles minimal skala en række af valg, som ikke er ulig de valg, antologiens op- havsmænd kan tænkes at have måttet træffe for at få bogen til at yde et stort og komplekst emne retfærdighed. Nærværende anmeldelse rummer elementer af begge tilgange, men afgjort mest den sidste.

Ikke en foreningsbog

Teologiske foreninger og institutioner, og bevægelser med kirkelig baggrund i det hele taget, er ofte fulde af ord-mennesker. Folk der skriver og læser mere end de fleste. Ikke sjældent er en god del af dem også inklinerede for historisk interesse. Og så er de nævneværdige foreninger, der præger kultur- og kirkelivet i dag som regel også meget gamle. Det har med årene affødt en lind strøm af jubilæums- bøger og anden memorabilia. Det gælder for eksempel både Indre Mission, højsko- lerne, Kirkefondet og Tidehverv i nogen grad. Studenterkredsen, der først danne- des som Frisindet Diskussionsforening i 1888, er ingen undtagelse, hvad redaktørerne Kristoffer Garne og Rasmus Vangshardt da også gør opmærksom på. Men Kontinuitet og radikalisme er ikke en foreningsjubilæumsbog som de andre.

I virkeligheden blev der nemlig også diskuteret meget andet end ren teologi. Redaktørerne nævner selv en række mere politiske emner som EF, marxisme eller danskhed. Og endelig kan det ses som en tilsnigelse at beskrive en hel forening blot udfra et udvalg af de mest intellektuelle artikler i et medlemsblad, der ikke engang eksisterede de 40 første år af foreningens liv. Men alt det er skåret væk.

Af bogens mere end 290 sider bruges mindre end ti på at beskrive foreningen Studenterkredsens 125 år lange historie. De 11 både tematisk og kronologisk inddelte kapitler består i stedet af udvalgte teologiske tekster, der har været trykt i medlemsbladet Studenterkredsen, senere blot Kredsen, fra 1933 til 1991. Hvert kapitel rummer dertil en tekst af en nutidig forfatter, der kommenterer eller uddyber, og ikke sjældent aktualiserer de tre forrige.

Tematisk spændvidde

Studenterkredsens udgangspunkt var og er grundtvigiansk. Men kapitlernes tema- er er samtidig indgange til væsentlige emner i det 20. århundredes danske teo- logihistorie, hvad undertitlen da også synes at love. Man får derfor et perspek- tiv på selve de debatter og emner, som også kendes fra andre teologiske sam- menhænge: Barthianisme og den dialekti- ske teologi, eksistensteologien og skabel- sesteologien for eksempel. Skribenterne var eller er ofte nogle af tidens skarpeste teologiske hjerner. Og selvom der kun er tale om få udpluk fra hvert tema, er artik- lerne udvalgt med omhu, så man også som udenfor stående læser får et godt indtryk af den debat, som teksterne var en del af. Begge dele er med at gøre læs- ningen både særdeles interessant og for- nøjelig. Man ser med andre ord både teo- logihistorien gennem Studenterkredsen, og Studenterkredsen gennem teologihistorien.

Grundtvigianismen som baggrund

Hvilket emne eller kapitel, der er mest interessant, er selvfølgelig i høj grad en smagssag. Er man nogenlunde bredt velorienteret i teologiens og kirkelivets senere historie, men ligesom undertegnede ikke videre bekendt med Studenterkredsen selv, vil man måske i første omgang blive fanget af kapitel 1, 3 og 7. Det første og det tredje giver på hver deres måde indblik i Studenterkredsens Grundtvigianske baggrund. Hvordan forholdte man sig til det Grundtvigske syn på kirke, menighed og folk? Og, ikke mindst for kapitel tres vedkommende, det nationale og hvad man kunne observere syd for grænsen i 1930’erne? Det syvende kapitel er dedikeret Studenterkredsmanden Johannes Lauridsen. Et navn som undertegnede ikke kendte før. Han var en autodidakt, som især kom til at påvirke det teologiske miljø fra omkring 1950’erne med sin karakteristiske linjevogterteologi, der skelnede skarpt mellem, hvad der tilhørte Guds rige og menneskets. Den ufortjente nåde var helt afgørende her.

Kapitlerne 9-11 handler på forskellig vis om teologiens møde med den såkaldte sproglige vending, æstetikken i bredere forstand og det postmoderne. Også læseværdige, da de giver et direkte indblik i tankerækker, der ellers i andre sammenhænge kan virke ret utilgængelige, når teologiske debatter føres med henvisning til sprogteori. En enkelt bemærkning til de ellers også interessante og velskrevne nutidige artikler må være, at Hans Hauges ”Dengang alle fortalte” kommer til at stikke ud. Den er i og for sig en glimrende indføring i et intellektuelt miljø i 1970’erne og 80’erne. Både selve læsefrugterne og de personlige lærde bekendtskaber, som Kredsen gav adgang til. Men en tendens til name dropping gør sig gældende. Det tjener et formål i artiklen isoleret set. Men det kan ikke undgå at forstyrre antologien som helhed. Denne er ellers befriende fri for den opremsning af navne, titler og fortjenstfulde gerninger, som af og til kan præge mindre vel- redigerede jubilæumsbøger.

Snævert udvalg

I stedet fornemmer man, at man får indblik i, hvad inderkredsen i Studenterkredsen drejede sig om. Hvad der drev det teologiske værk, som var centralt i foreningens intellektuelle liv. Omkredsen, så at sige, (der i øvrigt også er titlen på en 50-års jubilæumsbog fra Studenterkred- sen i Århus fra 1992), lades derimod ubeskrevet. Emnemæssigt og personligt. Er man ikke videre teologisk interesseret i forvejen, kan det måske virke som et savn. I virkeligheden blev der nemlig også diskuteret meget andet end ren teologi. Redaktørerne nævner selv en række mere politiske emner som EF, marxisme eller danskhed. Og endelig kan det ses som en tilsnigelse at beskrive en hel forening blot udfra et udvalg af de mest intellektuelle artikler i et medlemsblad, der ikke engang eksisterede de 40 første år af foreningens liv.

Kristendommens radikalisme

Men alt det er skåret væk. Radikalt. Læseren belønnes i stedet med at kunne følge foreningens intellektuelle livsnerve. Kontinuerligt. Dette er selvfølgelig ikke grunden til antologiens titel. Kontinuitet og radikalisme var faktisk et motto for udgivelsen af Studenterkredsen omtrent fra starten. Men ledemotiverne kultur og kristendom kunne for så vidt også have været brugt. Kulturen, den historisk givne og derfor aldeles foranderlige, giver kontinuiteten, fordi spørgsmålene altid må tages op og om på ny, når nysgerrige intellektuelle konfronterer den med en teologi som interesserer dem dybdegående. Kristendommen giver, nærmest med nødvendighed radikaliteten, fordi det ikke er et givet både og. Eller fordi dens forhold til mennesket i det hele taget er radikalt, om den tages alvorligt. Studenterkredsen er selvsagt ikke det eneste sted, hvor sådanne diskussioner og polemikker om kristendom og kultur har udfoldet sig. Og selve spørgsmålet om kristendommens såkaldte kulturåbenhed er ikke et problem, som kun angår grundtvigianere. Det er som absolut minimum vedkommende for alle lutheranere.

Ved første gennemlæsning opdager man det knap nok, fordi redigeringen har været så effektiv og omhyggelig. Men alligevel skal det fremhæves som en ikke uvæsentlig fejl, at man af pladshensyn har valgt at forkorte mange af de originale tekster indtil flere steder. Sammen- hængen gik ikke tabt, men man ville så gerne have haft noget mere. Jeg for min del håber, at Studenterkredsen igen en anden gang vil lade den øvrige læseverden få et lige interessant kig i deres arkiver.

Kristoffer Garne og Rasmus Vangshardt (red.): Kontinuitet og radikalisme. København 2013: Forlaget Vartov.

Jacob Aarslev er BA, stud. mag. i historie på Syddansk Universitet.

Jacob Aarslev

Jacob Christian Aarslev er cand.mag. i historie og religionsstudier fra Syddansk Universitet i Odense, hvor han har skrevet speciale om den kirkelige filantropi, der udgik fra Indre Mission, og de politiske holdninger i bevægelsen. Til daglig er han beskæftiget som tekstforfatter. Jacob Christian Aarslev er redaktør ved tidsskriftet Replique.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside