Den kundskabsløse ørken

lb2Af folketingskandidat (C), fhv. folkeskolelærer Casper Strunge

Danske skoleelever er på en ørkenvandring i et skolesystem, hvor det er finere at føle end at tænke, hvor trivsel og fællesskab står før faglig og personlig succes. Men det, mange har overset, er, at de små sejre og succeser netop er det, der fører til trivsel og gode samarbejdsevner.

Gennem et oprids af skolehistorien og især de seneste 50 års udvikling vil jeg i det følgende belyse, hvor nogle af årsagerne til den dan-ske folkeskoles deroute skal findes, og samtidig give mine bud på, hvilken retning skolen bør udvikle sig i for at sikre eleverne og samfundet succes.

Status på folkeskolen

I Fjerritslev har man erkendt, at det ikke kan lade sig gøre, at alle elever får det maksimale ud af undervisningen, hvis de alle skal undervises på samme tid, på samme måde og i det samme indhold. Der-for har det været nødvendigt at niveaudele eleverne og samtidig ”tone” klasserne, så nogle elever fx har mere naturfag, andre har mere sprogundervisning, og nogle fokuserer på få basale fag og lektiehjælp. Dette ser ud til at være en succes, og sommerens afgangsprøver (2013) skal vise, om succesen kan aflæses på karaktererne.

Men projektet med at udvikle den danske folkeskole og sikre, at danske elever fortsat får de bedste kundskaber og færdigheder i grund-skolen, ser overordnet ud til, så vidt, ikke at lykkes. Godt nok viste PIRLS 2011-undersøgelsen (dec. 2012), at danske elever i 4. klasse nu er verdens femte bedste til at læse, men spredningen i den danske folkeskole er enorm og den lighed, som bl.a. Socialdemokraterne har kæmpet for i folkeskolen, er mere ulige end nogensinde. I 4. klasse er der således op til to års forskel i læseniveau fra den svageste til den stærkeste læser i 4. klasse. I DR-udsendelserne ”9.z mod Kina” (april-maj 2013) er det præcis samme tendens, der gør sig gældende; de svageste falder fuldstændig igennem og har stort set ingen brugbare kundskaber, hvilket resulterer i en faglig spredning på op til seks år i samme klasse, som det nævnes i udsendelserne.

Resultatet er, at for mange (ca. 17 %) forlader folkeskolen uden at kunne læse, regne eller skrive, mange af dem uden en 9. klasses afgangsprøve; op mod 20 % uden en afgangsprøve med karakteren 02 (bestået).

Siden indførelsen af den formelle undervisningsdifferentiering – og afskaffelse af niveaudeling – med folkeskoleloven i 1993 har lærerne kæmpet for at holde sammen på den danske enhedsskole, hvor kun begrænset holddeling er tilladt og niveaudeling reelt afskaffet. Derfor har historien om Fjerritslev da også medført et ekstra tilsyn fra ministeriet. Nu må det vise sig om forsøget i Fjerritslev giver dygtigere og gladere elever, for så bliver det svært for børne- og undervisningsminister Christine Antorini at tale imod niveaudeling. […]

Vil du læse resten? Bestil Årsskriftet Critique 2013 for kun 125 kr. Årsskriftet sendes direkte til din adresse og indeholder over 200 siders artikler om den borgerlige og konservative idé- og samfundsdebat.

Casper Strunge (f.1973) er uddannet folkeskolelærer, selvstændig filmproducent og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, samt formand for partiets uddannelsestænketank.