EU-domstolens undergraven af demokratiet

16. september 2013
1 minuts læsetid

MesserschmidtAf Europaparlamentariker Morten Messerschmidt (DF)

Det siges at være en demokratisk grundsætning, at al magt udgår fra folket. Således indledes eksempelvis den svenske grundlov i § 1 med ordene: “All offentlig makt i Sverige utgår från folket”. Princippet fin-des i en række europæiske forfatninger. Dog ikke ordret i den danske grundlov, som imidlertid synes at ramme det samme princip ind ved blandt andet at slå fast, at Folketingets medlemmer vælges “ved al-mindelige, direkte og hemmelige valg”, jf. § 31.

Hensynet er altså ikke til at tage fejl af. Det er befolkningen, der har magten. Mens et sådant hovedprincip findes i varierende form i EU-medlemslandenes forfatninger, genfindes noget tilsvarende ikke i EU’s traktater. Her er det institutionerne, der har magten. Det kan på den ene side ikke undre, eftersom medlemslandene jo har deres egne institutioner, hvor de forskellige landes folk da må råde efter deres nationale forfatningsmæssige forskrifter. På den anden side findes der næppe nogen samlet, international institution med så stor magt over sine medlemmer som Den Europæiske Union.

Vi har ikke i Danmark eller de lande, vi normalt sammenligner os med, tradition for at diskutere dommere, deres fortolkningsstil og juridiske afgørelsers indhold. Der er generel enighed om, at de dan-ske domstole er upartiske, hæderlige, pligtopfyldende og derfor tillidsvækkende. ”Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven”. Sådan beskriver grundlovens § 64 kort og enkelt, hvad vi her i Danmark forventer af vore dommere. De skal fortolke loven – anvende lovens ord og til tider, hvor det måtte være påkrævet, undersøge, hvad lovgi-vers intention med de pågældende bestemmelser har været. Hverken mere eller mindre – de skal rette sig efter loven.

Grundlovens § 64 sætter således den ene af siderne på den trekant, der udgør magtdelingen her til lands. Som lovgiver har vi Folketinget. Som udøver af magt har vi regeringen og de øvrige myndigheder. Og til kontrol af begge instanser har vi domstolene, der sætter grænser-ne for, hvad Folketinget kan foretage sig; og med såvel grundlov som almindelige love i hånd sætter grænserne for myndighedernes magt-udøvelse.

Men hvem sætter grænsen for domstolene? Hvor går grænsen? Ja, herom siger netop Grundlovens § 64 en del. For grænsen går netop ved lovens ord. Dommerne skal rette sig efter det, der står i loven, og må ikke selv opfinde nye retsprincipper.[…]

Morten Messerschmidt skriver over 20 sider om emnet i Årsskriftet Critique. Vil du læse resten? Bestil Årsskriftet Critique 2013 for kun 125 kr. Årsskriftet sendes direkte til din adresse og indeholder over 200 siders artikler om den borgerlige og konservative idé- og samfundsdebat.

Morten Messerschmidt (f.1980) er cand.jur. fra Københavns Universitet og medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside