Svenske tilstande

Sverige betragtes ofte som et land præget af politisk korrekthed, og har aldrig haft det udlændingepolitiske opgør, der kendetegnede dansk politik fra 2001. Men hvorfor har svenskerne i så lav grad været optaget af indvandringens problematiske sider? Världsmästarna af pseudonymet Julia Cäsar kommenterer den svenske politiske korrekthed, og anmeldes her af Johan Nord. Han skriver også om sit eget ændrede syn på Sverige:

Jeg så nu et land, hvor den herskende elite storsmilende åd – og ikke lader til at ophøre med at æde – åndelig cyankalium til morgenmad og sammenbidt tvinger samme dødelige levnedsmiddelerstatning ned i dets borgeres med vold og magt opspilede svælg. Jeg så et land, hvor hadet til lokalkulturen er blevet normen, og hvor de få, der ikke lider af denne patologi, først søges tiet ihjel og sidenhen sværtes til på måder, der bringer mindelser om de hidtil mørkeste år i Europa.

Hvis den samlede udsigelse i Julia Cäsars bog skulle koges ned til en enkelt sætning, kunne det være, at der findes visselig ingen fortrydelsesret på masseindvandringen. Når først befolkningssammensætningen er ændret, så er den ændret for bestandigt.