En tur i elfenbenstårnet

Mens partikonservatismen har været i krise, har den konservative og borgerlige idédebat de seneste år blomstret. Et af resultaterne af denne idédebat er CEPOS-antologien 11 konservative tænkere, der rummer tekster om politisk konservative som Barry Goldwater, men også i høj grad byder på fortolkninger af forfatteren Tolkien og filosoffen Arendt som konservative. Jens Wendel-Hansen anmelder her bogen, der desværre i for mange passager fjerner sig for langt fra aktuelle problemer og skriver sig ind i rent akademiske debatter.

Mange ville nok mene, at de kan bruge Barry Goldwaters sondring mellem hvad der var delstaternes og den føderale regerings politiske rolle i 1960’ernes borgerrettighedsspørgsmål til uendeligt lidt. Det konsekvente udgangspunkt i amerikanske forhold gør også, at betragtninger om, hvordan det offentliges rolle skal begrænses, ikke kan overføres, uden at der bliver tale om deciderede politiske fantasterier.

I den danske politiske konservatisme reflekteres der så godt som overhovedet ikke over, hvilken tilgang til virkeligheden der skal forme den politiske linje – hvad konservatisme er. Lyder det højpandet? Det er det ikke. Hvis politikerne ikke har en sammenhængende samfundsopfattelse, de kan forklare befolkningen, og et forslag til løsninger, der tager udgangspunkt heri, så er de ikke troværdige, og så ender man – på trods af fordums storhed – på et leje på 3,5 %. Dette stiller krav til de udøvende politikere om faktisk at reflektere over deres egen samfundsopfattelse, ligesom det også stiller krav til den skrevne idédebat, fordi den skal kunne behandle emner, der er relevante for det almindelige menneske.