Gryende pessimisme

Som undervisnings- og integrationsminister blev han lagt for had af en samlet venstrefløj. Samtidig repræsenterer han en sidste rest af højskolevenstre og Grundtvig. Bertel Haarders liv mellem politisk pragmatik og grundtvigiansk opvækst skildres i ny selvbiografi. Det er historien om politisk mod og idealisme, men også en historie om resultater, der i tilbageblik udeblev. Anders Orris anmelder Bertel Haarders erindringer.

Som praktisk politiker, som magthaver, må Bertel Haarder indregnes til det slæng af borgerlige politikere, der – til trods for at de havde magten i to tiår – ikke udrettede noget på de helt grundlæggende parametre. Der blev ikke færre offentligt ansatte, lavere offentlige udgifter, endsige mindre adfærdsregulering i Bertel Haarders tid.

Måske har han været for eftergivende, når det virkelig gjaldt? Pessimismen har i hvert fald visselig indhentet Haarder, der ellers som god grundtvigianer sikkert har gået og næret et forsigtigt, men dog ganske konsekvent håb for fremtiden.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!