Barfoed: Klassiske konservative værdier i en ny tid

lbfolketingsmedlem og partiformand (C) Lars Barfoed

Det Konservative Folkeparti er i vælgerkrise så langt øjet rækker, og har som en følge heraf været på jagt efter sin sjæl. På partiets landsråd d. 29 & 30. september skal der vedtages et nyt partiprogram, der har et forstærket nationalt fokus. Årsskriftet Critique bringer i år i den forbindelse en artikel af Det Konservative Folkepartis formand Lars Barfoed, der forsøger at definere, hvad han forstår ved konservatisme og hvilke opgaver den konservative må løse. Vi har undtagelsesvist lagt hele artiklen online.

Mit politiske engagement starter med ønsket om et samfund, der er præget af ordentlighed og respekt for andre mennesker og de værdier og fællesskaber, de har bygget op. Derfor er jeg konservativ. At være konservativ er mere en livsholdning end en politisk ideologi i traditionel forstand. At være konservativ er at bygge videre i stedet for at bryde ned. Vi skal værne om de værdier, generationerne før os har bygget op, så vi kan give dem videre til de kommende generationer.

Konservative er afvisende over for ideologier, der har et endemål for samfundsudviklingen i form af et teoretisk, tænkt samfundssystem, som de vil sætte alt til side for at opnå. Vi skal derimod løbende udvikle vort samfund og bygge videre på vore erfaringer og værdier. Vi skal ”forandre for at bevare”. Udfordringen for et konservativt politisk parti er at omsætte livsholdningen til konkret politik. Og det er så også udfordringen for os i Det Konservative Folkeparti og dermed også for mig som partiets formand. Hvordan skal vi forandre for at bevare? Det gør vi med udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske og for livet og dermed også i respekt for de fællesskaber, vi alle er en del af. Det gælder også fællesskabet med de tidligere og de kommende generationer og dermed for den kontrakt, der bør være mellem generationerne.

Det er på den baggrund, man skal se det konservative krav om reformer. Vi skal gennemføre de forandringer og reformer, der er nødvendige for at sikre personlig frihed for borgerne, det sociale ansvar over for de udsatte og fremme det private initiativ, der er afgørende for fremtidens velstand, samt ikke mindst for at sikre vores fælles nationale kultur og værdier, der er det kit, der får os til at hænge sammen som et samfund og et folk – altså gør os til et fællesskab.

En stadig større offentlig sektor, verdens højeste skattetryk og høj reguleringsintensitet gennem lovgivning med videre har skabt et stærkt behov for at styrke borgernes og familiernes personlige frihed og mulighed for selv at tage ansvar. Den stadig mere intense globale konkurrence og den demografiske udvikling, hvor vi bliver færre og færre i den erhvervsaktive alder, stiller krav om store forandringer, hvis vi skal bevare den velstand, vi har i dag. Hvis vi ikke fremmer det private initiativ, så der tjenes penge i de private virksomheder, kan vi ikke opretholde vores levestandard i Danmark – og dermed heller ikke have råd til at hjælpe de mest udsatte i vort samfund. Derfor skal vi være et konkurrencedygtigt samfund, hvor det betaler sig at investere og gøre en ekstra indsats. Det kræver reformer af arbejdsmarkedet, en modernisering af den offentlige sektor og lavere skatter.

Det Konservative Folkeparti har altid værnet om det nationale fællesskab og dermed om Danmark som en selvstændig og stærk nation. Det gør vi fortsat. Som verden har udviklet sig, deler vi imidlertid ikke kun fællesskab med mennesker i vort eget land. Vi er en del af et fælles Europa og en fælles kristen kultur og humanistisk civilisation – og vi er en del af det globale fællesskab. Derfor må vi også aktivt engagere os i Europa og i verden. Ellers svækker vi Danmark. Hvor nogle kræfter ønsker at forfægte nationens interesser ved at isolere Danmark fra det europæiske fællesskab, er det helt omvendt Det Konservative Folkepartis udgangspunkt, at vi bedst sikrer nationens interesser ved at deltage med fuld styrke i det europæiske samarbejde. Men vel at mærke med den balance, at vi værner om nærhedsprincippet, så der ikke sker en for stærk centralisering af beslutningerne i Europa. Netop fordi konservatismen tager udgangspunkt i det enkelte menneske, ønsker vi ikke unødvendig centralisme

Balance og erfaring

Konservatives respekt for det enkelte menneske og for livet samt vores skepsis over for teoretisk tænkte samfundssystemer betyder, at vi politisk tager udgangspunkt i den personlige frihed og det personlige ansvar. Vi vil understøtte menneskers frihed og evne til selv at tage ansvar for sig selv og sine nærmeste. Derfor vil vi også understøtte de frivillige fællesskaber, hvor mennesker selv vælger at tage ansvar for fælles opgaver og for hinanden – det være sig socialt, kulturelt og på anden vis.

Vi har ikke blot et ansvar for os selv og vore nærmeste, men også et ansvar over for andre i de fællesskaber, vi er en del af. Derfor skal staten have styrken til at gribe ind over for dem, som vil undertrykke andres frihed, eksempelvis gennem kriminalitet, eller vil ødelægge fælles værdier, for eksempel ved forurening af natur og miljø. Og staten skal sikre det sociale ansvar, vi har overfor de udsatte i samfundet. Her spiller den frivillige indsats i civilsamfundet også en vigtig rolle. Samtidig er der fælles opgaver i et moderne samfund, som vi må løse i offentlige regi; det gælder ikke mindst uddannelse, infrastruktur, sundhed, politi og retsvæsen med videre.

Med afsættet i den personlige frihed og det enkelte menneskes ansvar kan Det Konservative Folkeparti kun være et borgerligt parti, og det er vi. Vi tager afstand fra socialismens forsøg på at tage både frihed og ansvar fra borgerne. Som borgerlige sætter vi netop borgeren i centrum. Vi sætter borgeren før systemet – ikke omvendt.

På den anden side er vi ikke liberalister, der ensidigt fokuserer på individuel frihed. For vi tager fællesskaberne og det fælles ansvar alvorligt. Vi er alle en del af en familie og af det nationale fællesskab, og mange er med i flere andre fællesskaber i fritidslivet, med venner og på arbejdspladsen. Stærke fællesskaber skaber både trygge og frie borgere og et stabilt og robust samfund. Tryghed og frihed hænger sammen. Man kan også sige det sådan, at både staten og markedet er til for borgerne – ikke omvendt. Derfor er Det Konservative Folkeparti et borgerligt centrum-højre parti, der rummer både nationale, liberale og sociale værdier.

Nogle gange hører man dem, som vil mene, at der er partier i Danmark, der nærmest skulle have overtaget vores politik, men sådan er det ikke. For det første kan de ikke have stjålet den, eftersom vi har den endnu; så de kan højst have kopieret den. Og for det andet er det kun dele af vores politik, nogen har til fælles med os. Der er ingen andre partier, der har den samlede balance i grundholdninger og værdier, som vi har i Det konservative Folkeparti.

Konservatismen i Danmark og dermed Det Konservative Folkeparti er båret af en lang tradition og historie. Den bygger på den kristne kultur, humanismen, de borgerlige ideer om borgernes krav på frihed, demokrati og rettigheder og på Edmund Burkes og andre erfaringsfilosoffers tanker om at basere sig på erfaringen i en løbende, men gradvis udvikling af samfundet med respekt for de værdier, tidligere generationer har bygget op – udtrykt af Burke med de kendte ord om at ”forandre for at bevare.” Det er fortsat grundlaget for Det Konservative Folkeparti og for konservativ politik i Danmark.

Vi vil også fortsat være borgerlige stemmer, der arbejder. Vi vil altid søge indflydelse, uanset om vi er i regering eller ej. Vi har også den forpligtelse over for vore vælgere, at vi giver dem så meget indflydelse som muligt for de mandater, vi har fået. Vi vil være markante og klare i vore holdninger. Vi vil samtidig vise ordentlighed og respekt i folketingsarbejdet, også over for vore politiske modstandere. Vi skal hele tiden blive bedre til at vise, hvor vi gør en forskel, og til at synliggøre vore grundholdninger, også ved i det daglige politiske arbejde at vise sammenhængen i vores politik. Derfor har vi i folketingsgruppen i efteråret formuleret nogle principper, der ligger til grund for konservativ politik og for folketingsgruppens daglige arbejde, der kan sammenfattes i ordene “personlig frihed, ordentlighed og stærkt fællesskab”. Principperne bruger vi aktivt i det politiske arbejde og i vores kommunikation. Vi kalder dem vort konservative kompas.

Og principperne er grundlaget for folketingsgruppens deltagelse i partiorganisationens arbejde med et nyt konservativt partiprogram, der skal vedtages på Det Konservative Folkepartis landsrådsmøde i efteråret 2012. Der er brug for, at vi fremhæver værdier og holdninger mere klart end hidtil. Derfor vil vi tale mere om mennesker og mindre om milliarder. Vi vil fremhæve sociale målsætninger; ikke blot økonomiske. Og vi vil tale mere om moralske udfordringer; ikke kun finansielle.

En stærk kvalitet ved konservatismen er dens robusthed over for forandringer over tid. Vore konservative værdier ligger nemlig fast uanset tidernes skiften. Det kommer stærkt til udtryk, hvis man ser de principper, der blev formuleret i slutningen af 1915 som grundlag for stiftelsen af Det Konservative Folkeparti i begyndelsen af 1916 – altså for snart 100 år siden. Vi kunne – bortset fra den gamle sprogstil – næsten have skrevet det samme i dag. Vi udvikler til gengæld vores konkrete politik baseret på de værdier, men i takt med samfundets udvikling og de skiftende udfordringer. Det sikrer på en gang dynamik og kontinuitet.

Derfor har jeg givet dette indlæg overskriften ”Klassiske konservative værdier i en ny tid”. For det er udfordringen for os i Det Konservative Folkeparti: At bringe vore konservative værdier i spil i forhold til en ny tids udfordringer og formulere politik og kommunikere på en ny tids præmisser. For vi er i en ny tid i forhold tilda vi for over 10 år siden gik i regering sammen med Venstre. Nu er vi i opposition, og det er nye udfordringer, vi står over for. I folketingsgruppen fokuserer vi især på tre grundlæggende værdier i vort konservative kompas. Det er at styrke personlig frihed og ansvar, skabe bedre vilkår for det private initiativ og fremme vore fælles nationale værdier og kultur. På det grundlag er vi i fuld gang med at formulere og lancere konkret konservativ politik.

Lars Barfoed (f. 1957) er nuværende formand for Det Konservative Folkeparti samt forhenværende justitsminister

Vil du læse resten? Bestil Årsskriftet Critique 2012 for kun 100 kr. Årsskriftet sendes direkte til din adresse og indeholder over 150 siders artikler om den borgerlige og konservative idé- og samfundsdebat.