Michael Böss: Værdipolitisk historieløshed og behovet for en ny politik

mblektor, ph.d. Michael Böss

Formålet med denne artikel er dels at levere en kritik af den ”værdipolitik med modsat fortegn”, som kommer til udtryk i S-SF-R’s regeringsgrundlag og regeringens lovinitiativer efter valget i september 2011, dels mere generelt argumentere for, hvorfor historieløshed er et problem i et globaliseret samfund. Artiklen indledes med nogle overvejelser om nutidens politiske historieløshed. Derefter følger en kritisk analyse af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” og et blik på kulturdebatten i regeringspartiernes første år ved magten. I min konklusion vil jeg forklare, hvorfor jeg mener, der er brug for både ”ny politik” og historisk forståelse.

Det historiske tab

Det siges ofte, at vi lever i en historieløs tid. Den internationalt kendte britiske historiker Eric Hobsbawm skrev allerede i 1993 i sin bog om det 20. århundrede, The Age of Extremes:

Destruktionen af fortiden eller snarere af de sociale mekanismer, som forbinder ens nutidige erfaringer med tidligere generationers, er et af de mest uhyggelige fænomener ved slutningen af det 20. århundrede. Ved århundredeskiftet vokser de fleste unge mænd og kvinder op i en form for permanent nutid uden nogen organisk relation til deres samfunds fortid.”

Hobsbawm var marxist, så der burde ikke være noget ”venstreorienteret” i at vende ryggen til fortiden. Ikke desto mindre synes den nuværende regering at lide under fremskreden historieløshed. Efter min vurdering skyldes det dels, at Det Radikale Venstre ikke kun har fået lov til at bestemme den økonomiske politik, men også den del af værdipolitikken, som handler om at bevare danskernes selvforståelse af at være et folk. Sammen med visse dele af den hjemlige liberalistiske højrefløj forekommer der ikke at være stor forståelse for de problemer, det kan give os som samfund og stat i en globaliseret verden. Hvad vi har brug i Danmark i dag, er en ny politik.

I takt med, at vores samfund er blevet stadig mere globaliseret og kulturelt mangfoldigt, er kendskab til den nationale historie og kultur dog vigtigere end nogensinde. Det er nemlig i kraft af borgernes bevidsthed om deres samfunds historiske udgangspunkt og udvikling, at de kan opfatte sig som folk og føle medejerskab til samfundets civile og offentlige institutioner. Der er mange forskellige forklaringer på, hvad en nation er for noget, men en af de få ting, eksperter i nationsdannelse kan blive enige om, er, at der er tale om grupper, der besidder fælles kulturtræk samt føler en solidaritet, der bygger på deres fælles erfaringer og erindringer. Den dag en befolkning ikke længere kan huske sin historie, ophører den med at være et folk.

Vil du læse resten? Bestil Årsskriftet Critique 2012 for kun 100 kr. Årsskriftet sendes direkte til din adresse og indeholder over 150 siders artikler om den borgerlige og konservative idé- og samfundsdebat.

Michael Böss (f. 1952) er lektor, ph. d., ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen Republikken Danmark om Danmarks fremtid som nationalstat.