Ansvar og ideal: Harald Nielsens parlamentarismekritik

Harald Nielsen var en fremtrædende dansk litteraturkritiker fra begyndelsen af det 20. århundrede og op til 1930′erne, hvor han gradvis blev marginaliseret. Han blev tillige en fremtrædende konservativ ideolog, og en af dem, der var med til at vække en ny generations konservatisme. Dette skete blandt andet gennem tidsskriftet Ugens Tilskuer som udkom i en længere årrække. Harald Nielsen udgav også en lang række bøger, der behandlede æstetiske og politiske emner.

Harald Nielsen opfattes typisk som kritisk over for demokrati og parlamentarisme, og var da også modstander af konservatismens forvandling til en folkelig, demokratisk bevægelse. Men Harald Nielsen var ikke, forsøger historikeren Jacob Aarslev at vise, partout udemokratisk. Hans synspunkt holdt sig i hvert fald i forbindelse med debatten op til 1915-grundloven inden for en demokratisk begrebsverden.

“Omkring 1913 udviklede han sine synspunkter på folkeafstemninger i forbindelse med debatten om grundlovsrevisionen, der kom 1915. Inden for demokratiets rammer var det den eneste måde, hvorpå man kunne omgå partivæsenets skadelige indflydelse og tvinge saglighed og ansvar ind i lovgivningen. Hvis borgerne som i Schweiz kunne kræve referendum, var en stor del af initiativet taget ud af Rigsdagens hænder. Andre partier kunne samtidig heller ikke påstå, at det var udemokratisk. Til gengæld, mente han, kunne de konservative partier så stille modkrav, om at tænkeligekonservative garantier blev tilgodeset i Landstinget, som det havde været hensigten oprindeligt.Omend motiveret af klare konservative hensyn, forholdt Harald Nielsens parlamentarismekritik sig i enhver henseende inden for rammerne af den demokratiske begrebsverden.”

Selvom Harald Nielsen røg i unåde på grund af sin tiltagende radikalisme, som blandt andet gav sig udtryk i en eskalerende antisemitisme, har han udøvet indflydelse også på mere gængs konservatisme. En hel generation af unge konservative var stærkt inspireret af hans nationale synspunkter, og efter sin død blev hans forfatterskab taget op af blandt andre Søren Krarup og litteraten Nina Bjørneboe.

Printervenlig udgave

Jacob Aarslev (f. 1985) er BA, stud. mag. i historie på Syddansk Universitet.

Årsskriftet Critique bringer artikler fra og om den konservative og borgerlige kultur-, idé- og samfundsdebat. Det udkommer hvert efterår og indeholder over hundrede siders forskning, formidling, essays, polemik, politik og debat. Du kan bestille det her.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!