Fra superhelt til folkesjæl

Christopher Nolans Batman-trilogi er en af de største filmsucceser i de seneste år. Hvilken slags superhelt er Batman, og er han overhovedet en superhelt? I hvert fald ikke i konventionel forstand – han har ingen overnaturlige kræfter, og han må slås med mange af de samme problemer som andre mennesker. Først og fremmest repræsenterer han forpligtelsen på at gøre sit bedste for at forbedre samfundet som man kan, hvor man er – uden at være andet end et menneske. Jacob Hedegaard bringer her sin analyse af Batman-figuren som superhelt.

Batman er et splittet menneske. Han er ikke bare motiveret af lysten til at gøre godt for andre, men også drevet af had og hævnlyst efter mordet på sine forældre. På den måde er han ind i mellem selv på grænsen til at være en del af det onde. Hos Batman ser vi de samme impulser, som får de onde til at begå modbydelige forbrydelser, blive brugt til at bekæmpe det onde. Derfor er Batman også alene og omgås ikke de mennesker, som han bruger sin energi på at beskytte – i modsætning til f.eks. Supermand. Batman er et ensomt menneske, der vender sin energi til noget positivt, men ved, at det er en hårfin grænse.

Batman er en baghave-helt, der aldrig påtager sig hele klodens problemer, og som ikke behøver tak fra den venlige politimand, fordi han i sin egen optik ikke gør andre en tjeneste, men blot værger for sig selv og det samfund, han er en del af. Det er også derfor, at Batman bliver skuffet over Harvey Dent, da han ser ham slå plat eller krone om en forbryders liv. Samfundet har brug for en orden, der ikke hviler på arbitrære handlinger, og som folk derfor kan aspirere til at indgå i.