Den totalitære ligestilling

9. maj 2012
1 minuts læsetid

Der har på det seneste været debat om forholdet mellem kønnene i folkeskolen. Undersøgelser viser, at drenge har langt sværere ved at fungere med den pædagogik, der anvendes i børnehave og folkeskole – pædagoger mener, drengene må rette sig efter pædagogikken, men Nicolaj Bang argumenterer i sin kronik for, at pædagogikken må indrettes efter drengene frem for omvendt. Det nuværende uddannelsessystem giver klare resultater: Der bliver færre drenge og flere piger på de videregående uddannelser. Men måske er uddannelsessystemet ikke indrettet efter at give den bedste uddannelse, men efter ideologiske – og i sidste ende dermed totalitære – formål.

Drengenes leg baserer sig i høj grad gennem fysisk udfoldelse og konflikt., elementer, som i bund og grund er ilde set i uddannelsessystemet. De leger krig eller spiller spil, hvor der er en taber og en vinder. Drengene prøver ved denne konflikt grænser af også overfor læreren, som alt for ofte ikke er i stand til at håndtere udfordringen. I den såkaldt rummelige folkeskole er man ikke glad for at sætte grænser. Man prøver i stedet at tale drengene til rette, hvilket blot forvirrer dem, og opfordrer dem til at prøve mere til.

Når samfundets ideologi insisterer på, at forskellen mellem kønnene skal fjernes i alle henseender bliver den naturlige konsekvens, at børnene skal opdrages ens. Man kan ikke længere tage højde for, at drenge og piger har forskellige behov uden samtidig at blive en eksponent for den strukturelle ulighed, som man har sat sig for at udrydde. Imens udklækkes endnu en generation af tabermænd i det feminiserede uddannelsessystem.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside