Konservatismen og kongedømmet

Jon A.P Gissel behandler konservatismens forhold til kongemagten. Et forhold, der i udgangspunktet  ikke alene var præget af reverens for den siddende monark men også af en tro på monarkiet som central magtudøvende, konstitutionel institution, der ikke alene måtte, men skulle spille en rolle i det politiske liv.

“Kongedømmet har betydet meget for konservatismen i Danmark, fra sidste trediedel af 1800-tallet til i dag, om end det nu er trådt stærkt tilbage i det parti, som kalder sig konservativt. Ja, man kan endda sige, at den bevidste samling om kongedømmet er en væsentlig årsag til, at der i det hele taget er fremkommet nogen konservatisme i Danmark.”

“Kongedømmet er væsentligt for konservatismen i sig selv, men det er også udtryk for noget centralt i konservatismen på et bredere plan; ved den kontinuitet, som det repræsenterer, og ved den respekt, der er om kongens person, er kongedømmet et eksempel på konservatisme i praksis. Op mod nutiden melder der sig i stigende grad et spørgsmål om, hvordan man viderefører værdigheden i en tid, der i stigende grad har det uformelle som eneste kriterium, ja eneste mål?”

Jon A.P Gissel (f. 1961) er cand. mag. i historie og spansk fra Københavns Universitet, samt ph.d og dr. Phil. Jon A.P Gissel forsker i konservatisme med støtte fra Statens humanistiske forskningsråd og Veluxfonden, derudover har han i 2003 udgivet sin doktordisputats om historikeren Johannes Steenstrup ” Den indtrængende forstaaelse”

Printervenlig udgave

Årsskriftet Critique bringer artikler fra og om den konservative og borgerlige kultur-, idé- og samfundsdebat. Det udkommer hvert efterår og indeholder over hundrede siders forskning, formidling, essays, polemik, politik og debat. Du kan bestille det her.